ARRANGEMENTER
Museet tilbyder omvisninger i museet, byvandringer og meget mere i årets løb. Mange arrangementer er gratis for museets gæster, når entréen er betalt. Hold dig opdateret om arrangementerne med det elektroniske nyhedsbrev - tilmeld dig her
Gå på opdagelse på Slotsholmen - særtilbud i januar
I januar tilbyder Slotsholmens museer en fællesbillet, der giver adgang til 6 store kulturseværdigheder for bare 60 kr.
Øen Slotsholmen i Københavns hjerte er ikke bare magtens centrum men også en oase af enestående kulturtilbud. Intet andet sted i landet ligger museerne så tæt og byder på alt fra teater til jødisk kultur, fra ruiner til ny arkitektur, fra kunst til kanoner.
Brug en dag, en weekend eller måske en hel måned og gå på opdagelse i Slotsholmens mange kulturtilbud.
Én fælles billet til seks oplevelser for kun 60 kr.
• Dansk Jødisk Museum
• Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant
• Ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot
• Teatermuseet i Hofteatret
• Thorvaldsens Museum
• Tøjhusmuseet
Fællesbilletten er gyldig til ét besøg på hvert museum i hele januar 2010. Billetten giver desuden 50 % rabat på billetprisen i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.
Bemærk at børn har gratis adgang på næsten alle museerne.
En kop kaffe efter museumsbesøget?
Som en særlig service til Slotsholmsgæsterne, er der 10% rabat hos en lang række caféer og restauranter, når du afleverer din billet fra Dansk Jødisk Museum eller fra et af de andre museer på Slotsholmen.
Se hvor du kan få rabat her.
Læs mere om hvad du kan opleve på Slotsholmen her.