DANSKHED

Med den dybere forankring i det danske samfund kom naturligt en konflikt med den gamle jødiske livsform, som forfatteren Henri Nathansen så levende har skildret i teaterstykket "Indenfor murene" fra 1912. Stykket skildrer et gammelt-jødisk liv i mødet med den omgivende verden og dens krav. Stykkets fortsatte popularitet gør dets opsætning til en tilbagevendende begivenhed. For de gamle danske jødiske familier blev adgangsbilletten til erhvervsmæssig succes også for manges vedkommende en billet ud af en traditionel jødisk livsform.

Selskabelighed her foregik som på i det øvrige borgerskab, hvor der blev serveret retter, der ville være utænkelige i en kosher husholdning som f.eks. hummersuppe. Det frie valg af ægteskabspartner fik den procentvise andel af blandingsægteskaber til at gå i vejret. Skolevalg rettede sig mod private skoler, der ikke underviste i særlige jødiske forhold eller i hebraisk. Et tilbud var dog den jødiske søndagsskole, hvor jødiske elever på privatskoler om søndagen kunne få religionsundervisning og lære hebraisk. "Indenfor og udenfor murene" er en reference til Henri Nathansens teaterstykke og en kode for den problemstilling det rejser for individet at være dobbeltkulturel. Mange danske jøder var så afgjort i 1800-årene mere og mere optaget af livet udenfor murene og det liv, der her var normen for det bedre borgerskab med sommervillaer, udlandsrejser, selskabelighed og forretning.