Hvordan så man i kirken på jødedom og jøder i Danmark, og hvorledes reagerede man fra jødisk side? Det er temaet i min forskning, som i tid strækker sig fra den katolske middelalder til nyere tid.

Kilderne er en vidtforgrenet gruppe. Fra middelalderen er det bl.a. kalkmalerierne i de danske kirker, andagtsskrifter, prædikener og teologiske polemiske skrifter. For reformationstidens vedkommende drejer det sig bl.a. om at se en eventuel påvirkning fra Martin Luthers antijødiske holdning, og i pietismens tid er det ikke mindst de forsøg på at omvende jøder til kristendom, som udførtes af tyske omrejsende missionærer. Deres utrykte dagbøger leverer spændende indblik i disse anstrengelser.

Et meget stort utrykt materiale findes i Danske Kancellis arkiv og for tiden efter 1814 Mosaisk Trossamfunds arkiv (Rigsarkivet), i Sjællands biskops arkiv (Landsarkivet), i Københavns byarkiv. På dette grundlag kastes lys over emner som tvangsdåb af jødiske børn, jøders ønske om synagogebyggeri, forbud mod kristne tjenestefolks ansættelse hos jøder, forslaget om en jødisk ghetto, blandede ægteskaber, den litterære jødefejde, den jødiske edsaflæggelse. Et særligt område er behandlingen af de ca. 250 jødiske personer, som ville være kristne.

Denne forskning er fremlagt i bøgerne Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder, 1100-1700, 2. oplag, 2000, 536 s; De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i pietismens tid, 1700-1760, 2000, 667 s; Oplysning i kirke og synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske Oplysningstid, 1760-1814, 2002, 670 s.

Et fjerde bind kommer til at dreje sig om tiden fra 1814 til nyere tid. Blandt emnerne i den første periode, dvs. til 1849, er kristne teologers indflydelse på det mosaiske skolevæsen, på udnævnelsen af en overrabbiner, på Abraham Wolffs Religions-Lærebog og på hans Agende. Vigtige emner er også kampen om jøders adgang til universitetsembeder og om jøders politiske rettigheder. Fra slutningen af 19.årh. vil det litterære opgør mellem overrabbiner Abraham Wolff og teologer fra Statskirken være et centralt emne.