Min forskning omkring dansk-jødisk historie har indtil nu på forskellige måder drejet sig om hebraiske hyldestdigte i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, primært i forbindelse med begivenheder i kongehuset, men også i andre anledninger. Hyldestdigte var en meget almindelig genre i 1700-tallet, men kun enkelte hebraiske digte blev trykt, og der er også kun et mindre antal bevarede i manuskript.

Indtil nu har jeg primært beskæftiget mig med to digtere. Josef Levi i Altona sendte i 1749 en hyldestdigt til Frederik 5., i anledning af det oldenborgske kongehus' 300-årsjubilæum på Danmarks trone. Digtet, som indgår i Det Kongelige Biblioteks samlinger, er skrevet på et ca. 90x60 cm. stort pergamentstykke, i form af bannere, guirlander og en stjerne mm., hvor de kongelige navne danner begyndelsesbogstaverne i de forskellige afsnit af digtet.  Nogle årtier senere skrev københavneren Eljakim Jacob Soldin hebraiske digte i forbindelse med forskellige begivenheder i det danske kongehus, og han prøvede også lykken i Sverige med digte til det svenske kongehus. Af ham findes der også bevaret et for nyligt opdaget manuskript til et digt i anledning af Frederik den stores død i 1786. Også digte af andre samtidige forfattere vil blive undersøgt, og det er mit håb at disse digte kan fortælle hvordan forfatterne så deres position i de skandinaviske samfund, i forhold til øvrighed og trosfæller.

Derudover kommer jeg gennem mit daglige arbejde i kontakt med forskellige aspekter af dansk-jødisk historie, ikke mindst igennem arbejdet med at ordne David Simonsens Arkiv (se mere på www.kb.dk/simonsen), som bliver gennemført i samarbejde med Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsafdeling.

Bibliografi:

"En hebraisk kongehyldest i Det kgl. Biblioteks samlinger", i: Fund og forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, bind 42 (2003), s. 121-151.