Nazismen og de danske jøder
Lektor Therkel Stræde
Syddansk Universitet i Odense
mail: therkel@hist.sdu.dk
Mit ansættelsesområde er tysk historie i det 20. århundrede; jeg har her specialiseret mig i nazismen og Holocaust. Underviser bl.a. i koncentrationslejrenes historie, lægevidenskaben under nazismen og jødisk historie i de tysktalende områder og var den første danske historiker til regelmæssigt at udbyde undervisning i Holocaust-studier. Var 1988-93 med til at undersøge Volkswagen-koncernens historie med særligt henblik på udnyttelsen af slave- og tvangsarbejdere og gennemførte i den forbindelse et stort antal interviews med Auschwitz-overlevende i Israel, Europa, USA og Australien – et oral history dokumentationsarbejde, som stadig fortsætter.
Udarbejdede i 1993 Frihedsmuseets udstilling om de danske jøders redning i oktober 1943 (dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk; ny udg. 2001), som har været vist i 27 lande og p.t. turnerer i USA. Jeg har haft forskningsophold ved Center for Advanced Holocaust Studies i Washington og universitetet i Tel Aviv. Jeg er medarbejder ved US Holocaust Memorial Museums encyklopædi over det nazistiske lejrsystem og udstillingen ”Mythen der Nationen II” om 2. Verdenskrigs og Holocausts virkningshistorie i 33 lande, som vises på Deutsches Historisches Museum i Berlin fra okt. 2004.
Af mine publikationer kan nævnes: Hans Mommsen o.a.: Das Volkswagenwerk und seine Arbeiter im Dritten Reich (1996) og En mur af mennesker (1993, tysk 1997); hovedkonsulent på den dansk-amerikanske dokumentarfilm The Danish Solution (regi: Karen Cantor og Camilla Kjærulff, 2003) om de danske jøders stilling under den tyske besættelse. Hædret af USA's Kongres i 2001 for min forsknings- og formidlingsindsats indenfor Holocaust-studier.
Tilbage til oversigten