GALEJHUSET
Dansk Jødisk Museum har til huse i Galejhuset, der oprindeligt var en del af Christian lV’s (1588-1648) nyetablerede havneanlæg, hvor flådens skibe skærmet mod spioners øjne hentede ammunition, kanoner og fik proviant om bord. Galejhuset har samme alder som jødernes historie i Danmark, og blev til under den konge, der inviterede de første jøder til Danmark i 1622.
Museumsinspektør Hans Henrik Appel, Tøjhusmuseet, fortæller om Galejhuset: Betegnelsen "galejhus" stammer fra sidste del af 1800-tallet. Den henviser til en række omtaler fra årene 1642-44 af nogle både, der blev opbevaret under hvælvingen ved provianthuset. I forbindelse med opførelsen af husets 5 hvælvede rum 1605-09 omtales huset som "det sønderste hus". Huset var en del af Christian IVs store tøjhuskompleks med bl.a. provianthus og krigshavn, der var blevet påbegyndt 1598.
Huset havde oprindeligt et fladt tag med brystværn, hvilket kunne tyde på, at huset bl.a. skulle tjene som forsvarsværk. Herimod taler dog, at muren på anlæggets yderside kun er halvt så tyk som gavlmuren. I årene 1614-16 opførtes en stor tagkonstruktion, og herunder blev der efterfølgende indrettet røgekammer. Christian af Anhalt, der besøgte anlægget i 1623, betegner bygningen som "Det lille tøjhus" og fortæller, at her opbevares "skibsstykker", dvs. skyts til skibe. I begyndelsen af 1700-tallet betegnedes bygningen som "det søndre magasinhus". Anlægget blev hærget af en større brand i 1719, og ved den lejlighed, blev portfanget, der forbandt galejhus og provianthus, revet helt ned. I forbindelse med genopbygningen blev der indrettet bageri i bygningen.
Galejhusets historie
1598
Opførelsen af Christian lV’s Tøjhusanlæg med krigshavn påbegyndes
1605
Bygmester Joseph Matzen får kontrakt på bygningen af "det sønderste hus"
1614
Tømmermester Vidt Kragen får kontrakt på opførelse af tagrejsning over den fladtagede bygning
1618
Murmester Rasmus Bern får kontrakt på indretning af røgekammer under tagrejsningen på hvælvingen ved Provianthuset.
1623
Christian af Anhalt omtaler i sin dagbog "det andet tøjhus" med 5 hvælvinger, hvori der opbevares 1000 skibsstykker (kanoner).
1626
Opførelse af spærværk på halvtagshus udi hvælvingen ved Proviantgården, hvori der opbevares adskillig ammunition.
1643-44
Christian IV omtaler opbevaring af og arbejde på både i hvælvingen ved Provianthuset.
1719
Bygningen hærges sammen med Provianthuset af brand. Ved genopbygningen indrettes bageri i stueetagen. Portfanget, der forbandt bygningen med Provianthuset genopføres ikke.
1862
Der indrettes seletøjsmagasin på 1. sal, mens hvælvingerne bruges til værksted og magasin.
1867-68
Krigshavnen opfyldes.
1902-06
Hans J. Holms biblioteksbygning opføres over bygningen.