ERINDRING OG FÆLLESSKAB

Jødedommens religiøse centrum er traditioner - både dem, man lever med og fører videre, og dem man studerer og diskuterer. Den jødiske kultur er tung af bøger, men elsker samtidig sanselige ritualer: Lys der tændes, krydderier at dufte til, symbolsk mad, ord der læses højt, ting til at røre ved. Ritualerne taler til alle sanser og skaber en atmosfære, som alle fra småbarn til olding kan være fælles om. På den måde er de også et vigtigt grundlag for fællesskabet og samtidig et af de bånd, som forbinder jøder i Danmark i dag med jøder andre steder og til alle tider. Når man sætter sig ved bordet på Pesach-festen for at fortælle historien om hvordan Moses og de tolv stammer kom ud af Egypten, gør man sig selv til endnu et led i en årtusindgammel tradition.

De jødiske traditioner skaber en høj grad af samhørighed mellem jøder og peger ofte tilbage på fælles erindringer. Jødedommen gør ikke krav på at rumme en særlig sandhed, som alle mennesker bør leve efter. Etiske principper som at stræbe efter retfærdighed og sandhed er efter jødisk tankegang en fællesmenneskelig forpligtelse, mens de jødiske traditioner er specifikt for jøder. Derfor missionerer man heller ikke, og tager kun imod konvertitter til jødedommen, som kommer af egen drift og ud fra et stærkt ønske om at blive en del af den store jødiske familie.