JØDEDOM ER NOGET MAN GØR

Der er mere fokus på handlinger end på tro i de jødiske traditioner. At udføre ritualer, gøre gode gerninger og studere traditionen er jødedommens grundstof. Den praktiske orientering ses også i de mange regler, som under et kaldes for halakhah, og dækker både den sociale og den rituelle del af livet. Lovsiden af jødedommen er blevet udviklet ned i de mindste detaljer af rabbinerne de sidste 2000 år.

Selvom den hebraiske bibel indeholder mange regler om for eksempel helligdage og mad, findes den egentlige gældende lov først og fremmest i rabbinske værker som Talmud og senere lovsamlinger. En rabbiner kan ud fra teksterne dømme i spørgsmål om både ritualer, familielov, arveret og anden jura og gjorde det indtil moderne tid; i dag er man underlagt statens verdslige lov og afgør kun religiøse spørgsmål. I det moderne samfund er det kun et fåtal af jøder, som er ortodokse og holder fast ved halakhah i sin fulde udstrækning.

De områder af jødedommen, som flest jøder holder fast ved, er at spise kosher mad, holde sabbat, Pesach, Chanukkah og Jom Kippur, at omskære drengebørn og at blive begravet jødisk. Det er ikke sikkert at man gør alle ting, og det er også typisk at hver enkelt skaber sig eget personlige regelsæt. Selvom der for eksempel findes præcise, detaljerede regler om hvilken mad der er kosher - det vil sige "egnet til at spise" ifølge jødisk lov - fortolker man dem ofte selv.

Traditionens regler forbyder blandt andet skaldyr, svinekød, hestekød og en række fisk, og kræver at dyrene slagtes efter særlige regler. Samtidig er det forbudt at blande mælkeprodukter og kød. Strengt ortodokse spiser kun mad som er lavet i et kosher køkken og under opsyn. Andre spiser måske alle steder, dog ikke svinekød, men gerne skaldyr, og undgår at spise mælkeprodukter sammen med kød ved for eksempel at sortere fetaosten fra salat, der serveres til en lammekotelet. I den moderne verden afvejer hver enkelt jøde traditionerne overfor de begrænsninger, de kan skabe for blandt andet ens sociale liv.