|
.jpg)
.jpg)
|
DET INDRE UNIVERS
Jacobs jødiske uddannelse
Og nu, sagde Faderen, ville vi tage alvorlig fat på Gemoro, for at de, naar du kommer til Kjøbenhavn, kunne overbevise sig om, at vi ude på Landet heller ikke ere umælende...
Og nu begyndte Studiet af de gamle Rabbineres kløgtige, spidsfindige, haarkløvende Lovfortolkninger, gjennemvævet med interessante Historier, Sagn og Anecdoter, der lettede det daglige anstrengende Arbeide og gav det Tillokkelse...
Således levede Jacob sig ind i sit Folks mysteriøse Lærdomme. Den Verden, hans Aand bevægede sig i, gestaltede sig for ham som en Række af stille Celler i Salomons Tempel, hvor hellige Mænd med lange Skæg sad og bad; det syntes ham ofte, at han stod i den lange, lave Tempelbygning med de smaa Vinduer, men indvendig med rige gyldne Forziringer, der snoede sig i sære Forviklinger og eventyrlige, dunkle Figurer; fra Templets Forgaard hørte han de Troendes Mængde mumle Bønnerne omkring Offerpræsten og Zions Gud sagte tale til dem.
Fra Meir Aaron Goldschmidt: En Jøde, 1845 | |
Selvom jødedommen er praktisk orienteret, er den også et univers i hver enkeltes hoved. Der er en rigdom af jødiske fortællinger, symboler, myter og legender, som ikke mindst bliver formidlet gennem ritualerne. Hvis den praktiske side af jødedommen ikke bliver forbundet til den indre oplevelse og på den måde taler til den enkelte, vil jødiske traditioner komme til at virke meningsløse på de fleste. At holde sabbattens ritualer er således forbundet med forestillinger om at fejre verdens skabelse ved at hvile, at hellige sig familielivet eller måske sit eget indre liv. Legender om englene, som besøger familien ved sabbatsbordet, eller profeten Elias, der siges usynligt at overvåge omskærelser, prenter sig ofte stærkt i børns sind og bliver til en del af et indre forestillingsunivers. Selv i en moderne verden med sund videnskabelig skepsis er myter og symboler vigtige indslag i den religiøse sfære.
På vej til synagogen på Jom Kippur
...Og der gik vi så, jeg på mors arm, man kører ikke en sådan dag, gennem Københavns gader, medens belgierne prustede forbi og vognene rumlede og alle havde travlt. Vi følte os som små konger og dronninger, der ejede en verden helt for os selv. Som de andre ikke var delagtige i.
Og overalt i byen mødte man dette lille optog af sortklædte, nidkære spadserende, på Købmagergade, Nørrevold, fra Landemærket, Borgergade, Adelgade, Hummergade, Nikolajgade. En verden som er forsvundet. Man trykkede hænder: Gut Jomtow. Det er forsoningsdag: Lad alle stridigheder være glemt, alle vredesudbrud. Alt ondt bliver nynnet i søvn over bønnebogens blade. Man er lykkelige, blaserte, artige børn.
Fra Sam Besekow: Skrædderens søn, 1964 | |
|
|
|
|
