RUM OG RUMMELIGHED
- EN UDSTILLING OM JØDER I DANMARK
Dansk Jødisk Museums udstilling er en bred fortælling om jødisk liv i Danmark igennem 400 år, og præsenterer en udvalgt del af museets egen samling. Udstillingen er blevet til i tæt dialog med Daniel Libeskinds museumsarkitektur – den er ét rum, hvis rummelighed udforskes her. Et andet rum er det danske, og et tredje er det jødiske.
Kulturel rummelighed er på en gang krævende og givende: kreativitet, debat, identitetskriser og ambitioner har været faste ingredienser i dansk jødisk liv. Rummelighed er også mangfoldighed, for der er utallige måder at forene det danske og det jødiske.
Brug menuen til højre for at læse mere om den dansk jødiske oplevelse – fra den første immigration i 1600-tallet til i dag. Eller hent alle teksterne og billederne fra udstillingen nedenfor som pdf'er. Teksterne følger udstillingens opbygning, og kan bruges som inspiration og supplement både før og efter besøget. Du kan også læse mere om de fem temaer i museets temahæfter.
Udstillingens fem dele
I Libeskinds koncept for museet indgår der i alt fem begreber, som er hentet fra den traditionelle jødiske forestillingsverden. I udstillingen er de omtolket til fem dimensioner af den jødiske oplevelse i Danmark.
Exodus - Udgangen fra Ægypten - Ankomster
Se nærmere på tingene og teksterne: download som pdf
Wilderness - Ørkenvandringen - Ståsteder
Se nærmere på tingene og teksterne: download som pdf
Giving of the Law - At modtage loven - Traditioner
Se nærmere på tingene og teksterne: download som pdf
Promised Land - Det Forjættede Land - Forjættede lande
Se nærmere på tingene og teksterne: download som pdf
Mitzvah - Den gode gerning - Mitzvah
Se nærmere på tingene og teksterne: download som pdf

Åbningsudstillingen giver plads til alle facetter af dansk jødisk liv gennem 400 år: fra højborgerskab til arbejderklasse og fra ortodoks jødedom til moderne jødisk storbykultur. Montrerne rummer både pragtstykker af dansk jødisk kunsthåndværk og simple hverdagsting med deres egen historie. Vægten er lagt på den personlige vinkel og den overraskende detalje.
Dynamikken i en blandingskultur som den jødiske bliver mere og mere typisk for hele det moderne samfund. Med denne udstilling vil Dansk Jødisk Museum give sit publikum chancen for at spejle sig i en minoritetskultur og overveje hvem de mon selv er som danskere og som verdensborgere?
Kvorning design & kommunikation har stået for udstillingsdesignet.