Print

HVAD ARKIVET GEMTE

Dansk Jødisk Museum og Selskabet for Dansk Jødisk Historie har indledt et stærkt samarbejde om formidlingen af alle de spændende historier der udspiller indenfor rammen af det danske og jødiske. 

Vi starter rækken af foredrag med "Hvad arkivet gemte". 

I efteråret 2019 blev Dansk Jødisk Museum kontaktet af Det Jødiske Samfund. De havde en række arkivalier i kælderen de mente måske kunne have museets interesse. Det havde det.
Tidligere overrabbiner Bent Lexner og historiker og journalist Bent Blüdnikow har brugt time efter time på at gennemgå materialerne fra Det Jødiske Samfunds kælder, og det er der kommet mange interessante historier ud af. Denne aften vil de fortælle om, hvad de har fundet.

Der er historien om en jødisk ung mand som er nævnt i Mindelunden, men som har en meget mærkværdig historie. Der er også historien om de hemmelige begravelser af 26 jøder, som blev foretaget fra oktober 1943 til maj 1945. Hvem var disse jøder og hvem begravede dem? For alle andre var jo i Sverige eller deporteret til Theresienstadt. En af dem, der begravede dem, var biskop Fuglsang-Damgaard.

Praktisk:
Torsdag d. 19 august kl. 19-21.
Foredraget er gratis for medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie, og koster 40 kr. for ikke-medlemmer. Du kan tilmelde dig til foredraget her

Vil du læse mere om selskabets arbejde og måske deltage i flere foredrag? Så kan du læse mere om selskabet og melde dig ind her.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

September - maj:
Torsdag: 12:30-18:30
Fredag - søndag: 12-17
Mandag -onsdag: lukket

Juni - August:
Tirsdag - Søndag: 10-17
Mandag lukket