Print

Visning af virtual-reality filmen 'Nattens Ende'

NATTENS ENDE - en virtual reality-film

NATTENS ENDE er en filmisk VR-oplevelse, som tager dig med ind i en mands sind, tilbage til de smertefulde minder fra den nat, under Anden Verdenskrig, hvor han flygtede fra det nazibesatte Danmark mod Sverige. En oktobernat 1943 befinder du dig således i en robåd, i de sanselige og overvældende arkitektoniske omgivelse på Dansk Jødisk Museum, der netop tager udgangspunkt i historien om flugten. Omgivet af mørke sidder du ansigt til ansigt med en aldrende mand, Josef, som fører dig gennem sine smertefulde minder om den skæbnesvangre nat. I sejler gennem et landskab af fragmenterede erindringer og efterhånden viger havet for de gader, bygninger og mennesker, som fylder hans tanker. Gennem den fysiske nærhed til Josef og historien, han fortæller, inddrages publikum i det traume, som han lever med, og den skyld han føler over at have overlevet – når dem han holdt af, blev ladt tilbage. Det er en personlig stærk fortælling om flugt, overlevelse, skyld, men også håb, der taler ind i nutiden.

NATTENS ENDE vises fredag - lørdag fra den 5. maj - 26. juni
Billetter kan købes her.

NATTENS ENDE er skabt af instruktør David Adler og produktionsselskabet Makropol. 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

September - maj:
Torsdag: 12:30-18:30
Fredag - søndag: 12-17
Mandag -onsdag: lukket

Juni - August:
Tirsdag - Søndag: 10-17
Mandag lukket