English
Print

Book en ekspert

På Dansk Jødisk Museum har vi en stor viden om mange ting, som vi mere end gerne deler ud af. Du kan som noget helt nyt få et foredrag fra museets fagpersonale i følgende emner. Skriv til info@remove-this.jewmus.dk  eller ring til 91320727 for priser. Vi skræddersyer selvfølgelig også et særligt oplæg til jeres behov og interesse. 

Oktober 1943

Med udgangspunkt i nyligt statistisk materiale kan vi fortælle om de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943. Hvor vi før primært var overladt til enkeltberetninger, anekdoter og mindre statistisk materiale har vi nu, via Safe Haven projektet, en mulighed for større afdækning af de danske jøders flugtruter og ikke mindst antal.

Kaffe-, the- og chokoladehandel

De danske jøder var i mange år forment adgang til de etablerede laug i købstæderne. Derfor måtte de specialisere sig i fag, hvor der ikke var handelsmonopoler. Handlen med de nye koloniale varer i begyndelsen af 1600-tallet var et marked, hvor de danske jøder kunne finde indpas. Med udgangspunkt i købmandsregnskaber og handelskompagniers historie vil vi kunne give større indsigt i den tidlige jødiske handel med kaffe, the og chokolade. 

Jødiske forretningseventyr

Tuborg, Bing & Grøndahl og Rød Aalborg er bare nogle af de alment kendte danske varemærker, som er grundlagt af danske jøder. Efter de danske jøder fik en større grad af ligestilling i 1814 fik de lov til at etablerer fabrikker, da industrialiseringen buldrede ind over Danmark i midten af 1800-tallet. I vil få et foredrag baseret på selskabshistorie og med på de danske jøders stigende grad af ligestilling med danske borgere i forretningsøjemed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

September - maj:
Torsdag: 12:30-18:30
Fredag - søndag: 12-17
Mandag -onsdag: lukket

Juni - August:
Tirsdag - Søndag: 10-17
Mandag lukket