Det kommer an på, hvordan man definere jøder. Ifølge den traditionelle, religiøse definition er du jøde, hvis din mor er jøde. På museet arbejder vi med en åben definition, der inkluderer alle, der selv oplever et jødisk tilhørsforhold. 

De tre menigheder, Mosaisk Troessamfund, Machsike Hadas og Shir Hatzafon, har tilsammen omkring 2000 medlemmer. Et langt større antal personer, der ikke er medlem af nogen menigheder, oplever et jødisk tilhørsforhold.

Det samlede antal mennesker, som flygtede til Sverige i forbindelse med aktionen mod de danske jøder, var 7742, heraf 1,236 børn. Tallet omfatter desuden 686 ikke-jødiske personer, som var fulgt med deres jødiske ægtefæller.

Desuden blev der født 265 børn under eksilet i den jødiske gruppe, mens der var registreret 101 dødsfald (drukneulykker under flugten ikke medregnet).

Ønsker du en gruppeomvisning i Synagogen i Krystalgade, skal du kontakte Overrabbiner Bent Lexners kontor. Omvisningerne er for grupper og skoleklasser fra 7. klasse.

Dansk Jødisk Museum hjælper gerne med at indpasse et af museets tilbud før eller efter omvisning i Synagogen. 

Der er tre jødiske menigheder i Danmark, og de ligger alle i København. Den største menighed er Mosaisk Troessamfund, der har synagoge i Krystalgade. Derudover er der den ortodokse menighed Maksikhe Hadas, som dog formelt set er en del af Mosaisk Troessamfund. Maksikhe Hadas har til huse i Ole Suhrs Gade. Endelig er der den relativt nyetablerede progressive menighed, Shir Hatzahfon, der har lokaler på Østerbro.

Tidspunktet for aktionen mod de danske jøder er afgørende. I oktober 1943 var det ikke længere sikkert, at krigen ville ende med en tysk sejr. Tyskland havde lidt store nederlag både i Afrika, Italien og Rusland. Det påvirkede også nazister i det tyske regime.

I Danmark var det fortsat Werner Bests opgave at sikre stabile leverancer af fødevarer og materiel til Tyskland med et minimum af militære og politimæssige ressourcer. Den rigsbefuldmægtigede vidste, at diskrimination af jøder var en belastning for samarbejdet med danskerne. Samtidigt var han klar over, at der hvilede et pres på ham for at løse det såkaldte ”Jødespørgsmål” i Danmark. Derfor tog han først initiativet til en aktion, for derefter at sabotere dens virkninger, først og fremmest ved at lække oplysningen om aktionen.

Werner Best blev dømt til døden ved i 1948. I 1950 blev dommen omstødt til 12 års fængsel ved Højesteret, bl.a. pga. hans tvetydige rolle i jødeaktionen. Werner Best blev benådet og udvist af Danmark i 1951. Læs mere

Nej. Det er en myte, at Christian d. 10, som en reaktion på den tyske aktion mod de danske jøder, skulle have båret den gule jødestjerne. Myten er dog baseret på det virkelige forhold, at kongen ved flere lejligheder i 1930’erne og under den tyske besættelse udtrykte solidaritet med de danske jøder. 

Desuden blev kongen et symbolsk samlingspunkt for danskerne under besættelsen, ikke mindst fordi hans daglige rideture gennem Københavns gader blev opfattet som en ukuelig demonstration over for den tyske besættelsesmagt.

Da Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940 valgte den danske regering at samarbejde med tyskerne. Men den såkaldte samarbejdspolitik betød også, at tyskerne kunne give indrømmelser, og den danske regering nægtede at gennemføre særforanstaltninger over for danske jøder. De tyske myndigheder forstod, at indgreb over for jøderne ville vække befolkningens vrede og få samarbejdet til at bryde sammen. Det lykkedes at udskyde en aktion helt frem til oktober 1943, hvor flere og flere mennesker var klar over, at Tyskland kunne tabe krigen.

Den rigsbefuldmægtigede Werner Best, den øverstkommanderende for besættelsesmagten i Danmark, var personligt dybt involveret i at sikre, at de danske jøder blev advaret forud for massearrestationen den 1. oktober 1943. Desuden var Sverige villig til at modtage de danske jøder, og redningen var således at finde kun få kilometer borte på den anden side af Øresund.

Takket være massiv, mangeartet og solidarisk hjælp fra andre danskere blev næsten 8.000 mennesker bragt i sikkerhed i Sverige på ganske få uger. Men den tilgængelige tyske politistyrke blev ikke sat ind over for jødernes flugt efter aktionsnatten den 1. oktober 1943. Forfølgelsen var overladt til en håndfuld Gestapo mænd, som skulle afpatruljere hele det store område langs Øresund. Læs mere

51 personer, som var deporteret fra Danmark, døde i koncentrationslejren Theresienstadt.

Hertil kommer 2 spædbørn, som blev født og døde i lejren.
Desuden blev 1 mand deporteret fra Theresienstadt til Auschwitz, og 1 mand blev deporteret via kz-lejren Sachsenhausen og døde i kz-lejren Majdanek.

Hertil omkom 5 unge landvæsenselever i tyske koncentrationslejre, efter at deres dristige flugtforsøg fra Danmark til Palæstina mislykkedes i 1943.

472 mennesker blev deporteret fra Danmark pga. deres jødiske afstamning.  470 kom til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. 281 fanger blevet arresteret på aktionsnatten den 1. oktober 1943.

I løbet af de næste par uge blev yderligere 191 arresteret, heraf blev 189 personer deporteret til Theresienstadt, mens 2 personer kom til Sachsenhausen i Tyskland. Den ene blev senere ført til koncentrationslejren Majdanek i Polen. 

2 personer omkom i forbindelse med deres forsøg på at hjælpe jøder til Sverige. En 37-årig smed fra Espergærde, Erik, omkom, da han forsøgte at ro en båd med flygtninge til Sverige. En 68-årig amtsvejmand fra Nørrby pr. Borre, Jens, hængte sig den 12. oktober 1943, efter han var blevet arresteret, mistænkt for at hjælpe flygtninge til Sverige.

Den danske flygtningeadministration i Sverige registrerede alle flygtninge i Sverige 1943-1945, deres ankomsttidspunkt, adresser i Sverige, hjemrejsedato m.v. Arkivet findes i Rigsarkivet i København. Kartoteket over flygtninge findes i: Den Danske Flygtningeadministration i Sverige, Flygtningekontoret i Stockholm / Sekretariatet, Centralregister over flygtninge. 

Hvis du vil se materialet, skal du personligt søge Rigsarkivet om adgang. Du kan finde oplysninger om, hvordan du ansøger om adgang på www.sa.dk, hvor du også kan søge i Statens Arkivers arkivdatabase Daisy, og bestille arkivalier.