Aalborg begravelsesplads

Aalborgs jødiske begravelsesplads blev oprettet den 14. februar 1810, da en af menighedens fremtrædende medlemmer købmand Aron Jacob (senere Jacobsen) opkøbte et jordlod på hjørnet af Hasserisgade og Sct. Jørgensgade af Aalborgs magistrat. Det var imidlertid under ulykkelige omstændigheder, da den afdøde var hans egen lille datter Philippine.

På pladsen finder man både gravsten med danske og hebraiske inskriptioner, og der kendes til 151 begravelser på stedet - størstedelen dateres til 1800-tallet. I dag er der 114 gravsten tilbage, mens 29 af gravpladserne mangler monumenter. Disse er ikke blevet fjernet, men er forgået med årene slidt ned af vind og vejr. Således er det en jødisk begravelsesskik, at gravsteder ikke sløjfes, da gravfreden er evig og ukrænkelig indtil messias komme. Af samme grund var det et krav fra menighedens side, at man ved brolægningen af Sct. Jørgensgade i 1933 hævede vejbanen 25-35 cm over jordoverfladen ved hjælp af betonsøjler, så ingen afdøde ville blive forhindret af asfalt eller lignende, når de en dag skal genopstå til et liv i paradis.

Den sidste fastboende aalborgenser der blev stedt til hvile på pladsen var antikvitetshandler Adolf Isak Levin i 1956, dog blev en tilrejsende begravet som den sidste i 1968.

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Annamette Andersen, Aalborgbogen 1990. Store Nygade-kvarteret i Aalborg (1990)

”Gravfreden sikres under brolægningen” i: Jyllands-Posten, d. 5. november 1980

Se også: Den Jødiske Kirkegård i Ålborg