Horsens Synagoge

De første jødiske gudstjenester i Horsens blev fra 1804 afholdt i synagoger indrettet i private hjem forskellige steder i byen. Den første kendte adresse er i en baggård til Søndergade, hvor menigheden lejede sig ind hos kollektør M. A. Cohn. Søndergade var på dette tidspunkt en centralgade i Horsens med bl.a. rådhuset nær ved.

I 1867 blev der endelig opført en bygning med det formål at agere synagoge. Man brugte altså over 60 år med synagogetjeneste i private hjem. Det var ikke i sig selv usædvanligt. Frem til grundlovens indførelse kunne den lokale præst eller biskop forholdsvis nemt forhindre et sådan byggeri, hvilket der var en del eksempler på i København. Ligeledes var det dyrt at opkøbe en grund og opføre en bygning.

Den nye synagoge blev primært betalt af finansmanden Zacharias Isaac Levy og hans søskende, og blev officielt indviet den 20. marts 1868 under ledelse af overrabbineren fra København Abraham Alexander Wolff. Det var normal procedure at overrabbineren deltog i indvielsen af provinssynagogerne på denne tid, da alle lokale rabbinere hørte administrativt under Det Mosaiske Troessamfund efter Anordningen af 1814.

I 1897 blev den sidste gudstjeneste i synagogen afholdt. Der var ikke længere nok til at holde en minjan, det religiøse krav om ti mænd over 13 år, der skal til for at kunne holde gudstjeneste. Menigheden besluttede derfor at lukke synagogen og afvikle menighedens finanser. I stedet overgik bygningen til Den Levyske Stiftelse, opkaldt efter de fem Levy-søskende, som ombyggede den til fribolig for værdigt trængende. Bygningen er stadig underlagt stiftelsen, og står fortsat i Farvergade 6.

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Interaktivt kort