Randers Synagoge

En lille skare af personer omkring menighedsformanden Gerson Heinemann fik den 11. november 1803 tilladelse til at afholde gudstjenester i lejede lokaler i Randers by. Det er uvist, hvor disse lokaler lå henne, men man ved med sikkerhed, at den voksende menighed den 13. november 1808 købte et to etagers hus på Snarregade (nu Klostergården). 1. salen indrettedes som synagoge, og i stuen fik menighedens kantor bolig. Her holdt menigheden til i 50 år, men i 1858 blev pladsen igen for trang og det besluttedes at opføre en ny synagoge. Derfor erhvervede man sig en grund på Nordregrave og den 25. juni 1858 indviedes byens nye synagoge. På dette tidspunkt talte den jødiske menighed i Randers knap 200 mennesker, og var den største menighed uden for København.

De følgende årtier fulgte udviklingen imidlertid landets generelle tendens: folk søgte mod København og provinsmenighederne svandt ind. De jøder som valgte at blive i Randers, havde nu ikke længere råd til at vedligeholde synagogen. Menigheden prøvede at søge midler hos staten, men de fik afslag. Ligeledes forsøgte Mosaisk Trossamfund at få Randers kommune involveret, så synagogen kunne blive en kommunal bygning, men forgæves. I 1936 var det forbi, og synagogen i Randers blev revet ned.

Læs mere:

Hall, Henning, På gennemrejse: en fortælling om jøderne i Randers, Randers Amts historiske Samfund, 2004

Interaktivt kort