Nogle jødiske familier benytter i forbindelse med afslutningen på sabbaten - kaldet havdalah - en besamim-bøsse i hvilken krydderier fra sabbatmåltidet indsamles. Besamim-bøssen sendes rundt, og duften af sabbat breder sig i hjemmet. 

“Budets søn” eller ”pligtens søn.” Drenge betragtes som modne til at tage ansvar for deres religiøse liv, når de fylder 13 år. Fra da af er de selv ansvarlig for at overholde budene. Markeringen af denne begivenhed kaldes Bar Mitzvah. Traditionelt markeres en Bar Mitzvah ved, at drengen ugen efter sin 13 års fødselsdag bliver kaldt op til Torahlæsning i synagogen. En Bar Mitzvah fejres ofte med en fest. Den tilsvarende alder for piger er 12 år.

“Budets datter” eller ”pligtens datter.” Piger betragtes som modne til at tage ansvar for deres religiøse liv, når de fylder 12 år. Fra da af er de selv ansvarlige for at overholde budene. Markeringen af denne begivenhed kaldes Bat Mitzvah. I Københavns synagoge holder man en lille ceremoni, hvor pigen taler for menigheden efter sabbatsgudtjenesten lørdag formiddag. I liberale menigheder kaldes pigerne op for at læse af Torah-rullerne. En Bat Mitzvah fejres ofte med en fest. Den tilsvarende alder for drenge er 13 år.

Omskærelse. Ifølge Første Mosebog 17:12 skal jødiske drengebørn omskæres, når de er otte dage gamle. Buddet vægtes højt i jødedommen. Omskærelsen skal ses som et symbol på pagten mellem Abraham og Gud – og således mellem Gud og det jødiske folk. Dette pagtens tegn kan ses som en identitetsmarkør, som fastholder individet ved sin jødiske identitet.

”Det almindelige jødiske arbejderforbund i Litauen, Polen og Rusland” eller ”Algemeyner Yidisher Arbeter Bund in Lite, Poyln un Rusland.” Et jødisk socialistisk parti dannet i 1897 i Vilna. Partiet blev i 1898 en del af det Russiske Socialdemokrati. Kendetegnende for Bund er en dedikation til det jiddishe sprog, til jødisk autonomi og til sekulær jødisk nationalisme i netop Østeuropa – og således ikke til forestillingen om en verdensomfattende jødisk national bevægelse.

Brød, der spises på sabbat og jødiske helligdage med undtagelse af pesach. Brødet indeholder æg, drysses ofte med sesamfrø eller valmuefrø og er som regel flettet. Challah refererer også til den lille portion dej, der tages fra inden bagning til minde om fortidens ofre i templet.

Lysfest i december til minde om Makkabæernes sejr over det græske styre i 164 fvt. En legende fortæller at jøderne kun fandt en lille mængde hellig olie, da de ville genindvie det vanhelligede tempel i Jerusalem, men at olien mirakuløst holdt i otte dage, indtil nye forsyninger kunne skaffes. Derfor tændes der lys i otte dage i en særlige lysestage.

Lystestage med ni arme, som bruges til lysfesten Chanukkah. På hver af festens otte dage tændes et lys mere end dagen før – først et, så to, osv. Det niende lys bruges til at tænde de andre med.

Bryllupsbaldakin. Brudeparret vies under en baldakin, der består af et stykke stof eller i nogle tilfælde et bedesjal bundet til fire stænger. Brudgommen står under chuppah´en sammen med brudeparrets forældre, rabbineren og i nogle tilfælde en kantor. Bruden føres ind til ham ledsaget af sang. Chuppah’en symboliserer det fælles rum og hjem, de nu skal skabe sammen.

Kultur, som videreføres i et nyt land og i forandrede rammer. Ordet betyder oprindeligt ”adspredelse” og stammer fra græsk. Jødisk kultur stammer fra Nærorienten, men har i mere end 2000 år været en diasporakultur, der har spredt sig til alle jordens kontinenter.
Det hebraiske ord for disapora, eksilkultur, er galut.

Bibelsk betegnelse for Israels land. Fra det Andet Tempels tid er betegnelsen blevet almindeligt brugt som reference til det forjættede land.

Udgangen fra Ægypten, dvs. israelitternes udvandring fra Ægypten under Moses. Ordet er græsk og betyder "Udgang".

Betyder på jiddisch: God helligdag.

Legende eller narrativ. Den del af rabbinsk litteratur, som ikke er Halakhah. Er for en stor dels vedkommende en udvidelse af de narrative, historiske og etiske regler i Biblen. Haggadah er også en bog, der indeholder fortællingen om udgangen af Ægypten samt velsignelser, bønner, kommentarer og salmer, som man reciterer ved seder ritualet til pesach.

De jødiske leveregler. Det hebraiske ord betyder ”fremgangsmåde” og halakhah omfatter både den religiøse og den sociale del af livet, for eksempel regler for både hvordan man fejrer sabbat og hvordan man opnår skilsmisse.

Den jødiske oplysningstid, som begynder i 1770erne. Haskalah har rødder i den europæiske oplysning, men udviklede sig i en jødisk kontekst, og havde til hensigt at give jødisk kultur ny vitalitet og adgang til det moderne samfunds nye værdier. Sekularisering, integration og emancipation er blandt nøglebegreberne.

Kommer af det hebraiske ord ”hassid,” der betyder ”from.” En religiøs mystisk jødisk bevægelse, der opstår i sidste halvdel af det 18. århundrede i Polen-Litauen. Ekstase, masseentusiasme, stærke grupperelationer og karismatisk lederskab er blandt kendetegnene for denne bevægelse. Forholdet til Gud udtrykkes ikke kun gennem alvor, bøn og Torah-studier, men også gennem dans, sang og glæde.

Jødisk sprog, som er baseret på middelaldertysk blandet med hebraisk og slaviske ord. Da mange jøder i 1500-tallet flyttede østpå fra Centraleuropa tog de sproget med sig, og indtil Holocaust blomstrede den jiddisch-sprogede kultur især i Rusland, Polen, Ungarn og Rumænien. Både i Østeuropa og i Amerika har blev der i 1900-tallet udgivet en stor mængde aviser, tidsskrifter og bøger på jiddisch. De fleste jiddisch-talende jøder døde i Holocaust, og selvom jødiske samfund i blandt andet Argentina og USA gør meget for at bevare sproget, er det kun i mindre grad talesprog i dag.

Forsoningsdagen, 10 dage efter Rosh Hashana. Perioden fra Rosh Hashana til og med Jom Kippur er præget af eftertanke og ses traditionelt som den tid på året, hvor Gud sidder til doms over verden. Mange faster i et helt døgn og opholder sig det meste af tiden i synagogen på Jom Kippur.

Jødisk mystisk tradition, der fra ca. 1100-tallet begynder at få stor indflydelse på jødiske intellektuelle og det åndelige liv. Kabbalisterne fra mange lande mødtes i det 16. århundrede i Safed i Israel, der udviklede sig til et åndeligt centrum. Ifølge kabbalistisk tradition er Gud ikke en statisk størrelse, men i bevægelse mod fuldendelse, og uden menneskelig deltagelse forbliver Gud ufuldendt. Kabbalister søger at nå kernen i bibelens og andre hellige teksters budskaber, og de stræber efter guddommelig fuldkommenhed gennem askese, faste, meditation eller ekstatiske teknikker. Kabbalah har siden renæssancen inspireret vestlige tænkere, især kristne, og har påvirket blandt andet frimureri og nyreligiøsitet. I dag findes også en ikke-jødisk, postmoderne udgave af Kabbalah, som blandt andet popstjernen Madonna praktiserer.

Forsangeren i synagogen, der leder gudstjenesten. Alle fra menigheden kan stå frem og fungere som kantor, typisk en mand med en smuk stemme og erfaring. Gudstjenesten foregår uafhængigt af rabbineren, som eventuelt kan deltage i den som prædikant.

Den jødiske præsteslægt, efterkommere af den første ypperstepræst Aron. Præsteskabet blev ifølge Torah’en skænket til Moses´ bror, Aron, og hans efterkommere, som kaldes kohanitter. Kohanitterne udførte de centrale opgave i templet, og blev forsørget af tiender og gaver fra folket. På grund af deres særlige hellighed var de underlagt restriktioner: de måtte ikke gifte sig med en fraskilt, en konvertit eller en prostitueret, og de måtte ikke have direkte kontakt med en afdød, gå indenfor et område, hvor en afdød lå eller røre ved nogen eller noget, der var blevet urent gennem kontakt med en afdød. Efter Templets ødelæggelse i år 70 e.v.t. har kohanitterne mistet deres oprindelige position, men de æres stadig ved visse ceremonier og højtider, og bliver fortsat i dag kaldt op som de første til oplæsningen af Torah. Mange af restriktionerne fastholdes i dag blandt ortodokse jøder.
På gravstenen til venstre kan man se at der ligger en kohanit begravet. Stenen bærer kohanitternes symbol, to åbne hænder der velsigner menigheden.

Egnet til at spise ifølge de jødiske leveregler. Jødedommen tillader ikke kød fra blandt andet svin og hest, skaldyr, bløddyr og visse fisk som ål, haj og pighvar. Pattedyr og fjerkræ skal slagtes med særligt halssnit, og blodet skal løbe fra. Kødvarer og mælkevarer må ikke blandes, og et kosher køkken har derfor to adskilte dele. Grønsager, æg og fisk er neutrale og må blandes med både kød og mælk - de kaldes ”parve”. Ortodokse jøder spiser kun mad, som er godkendt af en rabbinsk kontrol. De fleste moderne jøder har deres egen personlige fortolkning af hvad der er kosher, eller overholder ikke disse traditioner. Ordet kan også bruges i overført betydning som "i orden".

Usyret brød, som spises til pesach-festen. Dejen laves af hvede og mel uden gær, og bages som flade, perforerede brød. Fra dejen blandes til brødet er bagt færdigt må der ifølge traditionen højst gå 18 minutter. Matzah skal minde om hvordan israelitterne forlod Ægypten ”med stor hast” – uden tid til at lade brødet hæve.

En lille kapsel på dørkarmen, som indeholder vers fra bibelen. En mezuzah sidder altid på den højre dørkarm og er en bogstavelig opfyldelse af Moses ord til israelitterne: "Disse ord, jeg pålægger dig i dag...skal du skrive på dine dørstolper".

En god gerning eller en pligt. I traditionel jødisk tankegang er et mitzvah især en religiøs forpligtelse, mens ordet i overført betydning står for enhver næstekærlig handling. Daniel Libeskind har valgt ordet som det samlende koncept for formgivningen af Dansk Jødisk Museum, fordi den danske indsats for at redde jøderne fra den nazistiske Endlösung står som eksempel på ”den gode gerning” som universel forpligtelse.

Person som efterlever traditionen i sin fulde udstrækning. Ortodokse jøder mener at alle dele af jødisk lov, halakhah, er bindende og lægger stor vægt på det religiøse liv. Ca. 10% af verdens jøder er i dag ortodokse.
Fotoet viser en tefillin (bederem).

Jødisk forårsfest til minde om udgangen fra Ægypten under Moses. Ved aftenmåltidet genfortæller man historien med særlig appel til børnene. Igennem festen otte dage spiser man ikke gæret brød eller madvarer lavet af de almindelige kornsorter.

Opholdstilladelse for jøder i det før-moderne samfund. Indtil moderne tid havde jøder ikke ret til at bosætte sig i Europæiske lande, med mindre de havde opnået et privilegium fra magthaverne. I 1814 fik jøderne i Danmark borgerrettigheder, som siden blev bekræftet i grundloven i 1849.

Fest til minde om redningen af de persiske jøder. Esters bog i bibelen fortæller historien om hvordan den onde Haman konspirerede imod jøderne, mens den jødiske dronning Ester reddede dem. Bogen læses højt og festlighederne er ofte løsslupne, med karneval, løjer og høj alkoholprocent.

Jødisk skriftlærd, som kan råde i spørgsmål om religiøs lov og jødisk tradition. Rabbinerne er først og fremmest jurister og religiøse ledere, men har gennem tiden ofte fungeret som samfundsledere og intellektuelle. Uddannelsen til rabbiner foregår i et særligt religiøst akademi.

I synagogen blæses i et vædderhorn ved det jødiske nytår, Rosh Hashanah som falder i september-oktober måned. Vædderhornet kaldes på hebraisk for Shofar. På denne Shofar står der: "Stød i hornet på nytårsdagen ved fuldmåneskin på vor højtidsdag thi det er lov i Israel et bud fra Jacobs Gud". Vædderhornet stammer fra 1794.

Den syvende dag i den jødiske uge, som er en dag til hvile, samvær og reflektion. Sabbaten starter ved solnedgang fredag aften, og det er tradition at tænde lys. Ortodokse jøder undgår en lang række aktiviteter denne dag - arbejde, handel, transport og brug af elektricitet. Ved gudstjenesten lørdag morgen i synagogen læses ugens afsnit af Mosebøgerne. Også for ikke-religiøse jøder er fredag aften et vigtigt samlingspunkt. Sabbatten slutter lørdag aften ved mørkets frembrud. Traditionelt tager man afsked med sabbaten med en særlig ceremoni, havdalah.

Ceremoni som holdes i hjemmet under pesach-festen om foråret til minde om isralitternes udtog fra Ægypten. En række rituelle retter – en lammeknogle, grønne urter, bitre urter, saltvand og frugtmos, som ligner ler – bliver brugt til at genfortælle historien. Der spises også usyret brød: hvedebrød bagt uden gær, som er fladt og hårdt. Gennem sange, tekster og lege formidles den gamle legende om overgangen fra slaveri til frihed. Seder er stadig et udbredt ritual blandt både religiøse og sekulære jøder.

Jødisk kultur med rødder i Spanien og Portugal. I Spanien og Portugal, som i middelalderen var en del af det arabiske kalifat, udviklede jødisk kultur sig tæt sammen med den spansk-arabiske, og denne kultur er kendt som den sefardiske, efter det traditionelle jødiske navn for Spanien, Sefarad. Da Spanien blev en del af det kristne Europa, kom sefardiske og ashkenaziske jøder i tættere kontakt med hinanden, men de to grupper har bevaret hver deres kultur.

Fest til minde om åbenbaringen af Torah’en på Sinai bjerg. Man spiser traditonelt mad lavet med mælkeprodukter og honning denne dag.

Den jødiske bønnebog. De ældste tekster stammer fra antikken. I traditionelle menigheder beder man stadig på hebraisk.

Løvhyttefesten. Som et minde om ørkenvandringen under Moses opfører man små hytter med løs løvt som tag, og spiser sine måltider her. Hytterne er et symbol på Guds omsorg. Sukkot er samtidig en høstfest, og både planter og frugter indgår i ritualerne. På den sidste dag af Sukkot afslutter man årets gennemlæsning af Torah’en, de fem Mosebøger, i synagogen, og fejrer derfor Torah’en ved en glad fest med optog med Torah-rullerne, dans og sang.

Jødisk forsamlingshus, som primært benyttes til gudstjenester. Ordet kommer fra græsk.

Hovedværk i rabbinsk jødedom fra ca. 600 evt. I Talmud findes en lang række diskussioner af både love og ideer. Formen er åben og springende. Talmud trykkes altid sammen med forskellige kommentarer til tekster sådan at selve Talmuds tekst står på midten af siden omgivet med kommentarer.

Sørgedag til minde om ødelæggelsen af det jødiske tempel i 586 fvt. for assyrerne hånd og igen i 70 evt. under romerne. Religiøse jøder faster hele dette døgn og sørger, som man ville sørge for en afdød, for eksempel ved at sidde på gulvet og undgå at hilse på andre.

De fem Mosebøger skrevet på pergamentruller med hebraisk kvadratskrift. Rullerne læses højt på hebraisk på en særlig melodi under sabbatsgudstjenesten. Hver uge har sit eget afsnit, så man når igennem alle fem Mosebøger i løbet af et år. Når den ikke er i brug opbevares en Torah-rulle i en stofkappe og pyntes ofte med sølvskjold og sølvkroner.