Da Kong Christian lV grundlagde byen Glückstadt i 1616, så han de sefardiske jøder som et instrument til fremme af byens handel og vækst.

Invitationen til jøder om at bosætte sig i Glückstadt gjaldt kun sefardiske jøder, der generelt var veletablerede købmænd med et godt netværk via jødiske familier i andre lande. Kongens officielle invitationsskrivelse til jøderne i Amsterdam og Hamborg om at komme og bosætte sig i Glückstadt er dateret den 25. november 1622 med henvisning til privilegierne fra 1619, der er blevet gældende som det officielle årstal for den dansk-jødiske histories begyndelse. 30 sefardiske familier fra Amsterdam, Frankrig, Hamborg og Sale i Nordafrika blev i løbet af 1620'erne og 1630'erne optaget i menigheden i Glückstadt.

De sefardiske jøder stod direkte under kongens beskyttelse, og var i høj grad hofjøder, der samarbejdede med det danske hof. Men erfaringerne med Danmark rummede ikke de rette perspektiver for de sefardiske jøder, som efterhånden lagde deres kræfter andre steder.

Sefardisk

I Spanien og Portugal, som i middelalderen var en del af det arabiske kalifat, udviklede jødisk kultur sig tæt sammen med den spansk-arabiske, og denne kultur er kendt som den sefardiske efter det traditionelle jødiske navn for Spanien, Sefarad. Da Spanien blev en del af det kristne Europa, kom sefardiske og ashkenaziske jøder i tættere kontakt med hinanden, men de to grupper har bevaret hver deres kultur.

Ladino

De sefardiske familier fortsatte med at tale jødisk-spansk, også kaldet ladino eller judezmo, i deres nye lande. Da de sefardiske jøder forsvandt fra Danmark, forsvandt ladino også.

Samling

Vidste du ...