Print
Udforsk
Udforsk

Auschwitz-dag i et historisk perspektiv

Den danske Auschwitz-dag er blevet til på baggrund af Stockholms Internationale Forum om Holocaust, der fandt sted i januar 2000. Her vedtog stats- og regeringsledere fra 47 lande en erklæring, der fremmer forskning, undervisning og erindring om Holocaust. Erklæringen indebærer blandt andet, at landene skal styrke erindringen om Holocaust ved en årlig mindedag. Stockholm-erklæringen fastslår i den sammenhæng, at:

"Med en menneskehed som stadig er vansiret af folkedrab, etnisk udrensning, racisme, antisemitisme og fremmedhad, deler det internationale samfund en højtidelig pligt til at bekæmpe disse onder. Sammen må vi fastholde den frygtelige sandhed om Holocaust over for dem, som benægter den. Vi må styrke den moralske forpligtelse i vore folk og den politiske forpligtelse hos vore regeringer, for at sikre at fremtidige generationer vil kunne forstå grundene til Holocaust og reflektere over konsekvenserne."

I Danmark besluttede regeringen i 2001, at den danske mindedag skulle omhandle både Holocaust og andre folkedrab. Ligeledes blev det besluttet, at dagen skulle have navnet Auschwitz-dag, og at den skulle markeres den 27. januar – årsdagen for befrielsen af den tidligere kz- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, som det også sker i andre lande.

Siden 2005 har Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning været vært for markeringen af denne dag. I mange år holdt man markeringen i Glassalen i Tivoli. Siden 2017 har kommunen tildelt Dansk Jødisk Museum opgaven med at stå for planlægningen og afviklingen af mindedagen på vegne af Københavns Kommune. Dansk Jødisk Museum stod for første gang som arrangør i 2018. Også FN og EU og en lang række andre lande markerer dagen den 27. januar for at signalere, at vi ikke må glemme Holocaust – eller historiens andre folkedrab. For oplysninger om de internationale markeringer af d. 27. januar se mere på International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA)s hjemmeside: LINK

Dansk Jødisk Museum har nedsat en styregruppe til udviklingen af programmet for markeringen. I 2021 har gruppen bestået af:
Udpeget af Det Jødiske Samfund i Danmark, Nili Baruch.
Museumsdirektør Janus Møller Jensen, Dansk Jødisk Museum.
Museumsinspektør Sara F. Stadager, Dansk Jødisk Museum.

Gruppen har modtaget rådgivning fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

September - maj:
Torsdag: 12:30-18:30
Fredag - søndag: 12-17
Mandag -onsdag: lukket

Juni - August:
Tirsdag - Søndag: 10-17
Mandag lukket