Gå til hoved-indhold

Museets historie

Dansk Jødisk Museum skal være et samlingspunkt for forskning, viden, og kulturliv inden for dansk jødisk historie og kulturarv i både en lokal, national og international sammenhæng.
Museet er statsanerkendt og en selvejende institution med økonomisk støttet fra Københavns Kommune, staten og diverse fonde.

Dansk Jødisk Museum blev indviet den 8. juni 2004 i nærværelse af Dronning Margrethe, forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen, forhenværende kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen, Københavns Kommune, museets bestyrelse, Daniel og Ninna Libeskind, Studio Daniel Libeskind, repræsentanter fra de støttende fonde og andre, der havde båret museet fremad. 

Museet fik flotte anmelderser både i national og international presse og kunne begynde tilværelsen som et egentligt museum med åbningstimer, personale, forskning, samlingsarbejde og fundraising til museets drift.

Åbningen af museet var kulminationen på mange års arbejde. Initiativet til museet udsprang fra en gruppe private personer, der på forskellig vis var involveret i en række udstillinger, der blev vist i København i 1984 i anledning af 300-års-jubilæet for Det Mosaiske Troessamfund. Flere af disse var engagerede i Selskabet for Dansk Jødisk Historie, der på det tidspunkt var den eneste organisatoriske ramme for arbejdet med dansk jødisk historie. Kunstforeningen Gammel Strand viste udstillingen Indenfor murene. Jødisk kunst og kultur i Danmark. På Københavns Rådhus blev der vist en udstilling om jødisk liv Du skal fortælle det til dine børn. Særudstillingen Kings and Citizens fejrede Troessamfundets jubilæum i USA. Af dette arbejde udsprang ideen til at få etableret et jødisk museum i København, så publikum havde en permanent mulighed for at møde jødisk kultur i Danmark.

Museet blev forankret i en erhvervsdrivende fond, der blev stiftet i 1985 med Hans Weinberger som museets første bestyrelsesformand. Museet har siden haft sin egen bestyrelse og været en selvstændig institution. Museet blev statsanerkendt fra 1. januar 2011, og den dansk jødiske kulturarv blev derved en del af Danmarks kulturarv. Museet forvalter denne særlige del af Danmarks kulturarv, er underlagt loven om museer i Danmark og har Kulturarvsstyrelsen som tilsynsførende myndighed.

Museet har siden den spæde start i 1985 modtaget støtte og hjælp fra et utal af personer og fonde. Herudover har Det Mosaiske Troessamfund givet en betydningsfuld donation til museets samling, der ved statsanerkendelsen 1. januar 2011 overgik til museets ejerskab. En del af denne donation kan ses i museets udstilling.

I 2007 iværksatte museet et omfattende forsknings- og formidlingsprojekt om danske jøders krigsoplevelser fra 1943-1945. Særudstillingen HJEM, der åbnede i oktober 2013 er afslutningen på dette projekt.

Ansvarsområde

Museets ansvarsområde er dansk jødisk kulturhistorie i Danmark fortrinsvis i tiden efter år 1600 frem til i dag.

Galejhuset

Dansk Jødisk Museum har til huse i Galejhuset, der oprindeligt var en del af Christian lV’s (1588-1648) nyetablerede havneanlæg, hvor flådens skibe skærmet mod spioners øjne hentede ammunition, kanoner og fik proviant om bord.

Galejhuset har samme alder som jødernes historie i Danmark og blev til under den konge, der inviterede de første jøder til Danmark i 1622.

Museumsinspektør Hans Henrik Appel, Tøjhusmuseet, fortæller om Galejhuset: Betegnelsen galejhus stammer fra sidste del af 1800-tallet. Den henviser til en række omtaler fra årene 1642-44 af nogle både, der blev opbevaret under hvælvingen ved provianthuset. I forbindelse med opførelsen af husets 5 hvælvede rum 1605-09 omtales huset som "det sønderste hus". Huset var en del af Christian IV´s store tøjhuskompleks med bl.a. provianthus og krigshavn, der var blevet påbegyndt 1598.

Huset havde oprindeligt et fladt tag med brystværn, hvilket kunne tyde på, at huset bl.a. skulle tjene som forsvarsværk. Herimod taler dog, at muren på anlæggets yderside kun er halvt så tyk som gavlmuren. I årene 1614-16 opførtes en stor tagkonstruktion, og herunder blev der efterfølgende indrettet røgekammer. Christian af Anhalt, der besøgte anlægget i 1623, betegner bygningen som "Det lille tøjhus" og fortæller, at her opbevares "skibsstykker", dvs. skyts til skibe. I begyndelsen af 1700-tallet betegnedes bygningen som "det søndre magasinhus". Anlægget blev hærget af en større brand i 1719, og ved den lejlighed blev portfanget, der forbandt galejhus og provianthus, revet helt ned. I forbindelse med genopbygningen blev der indrettet bageri i bygningen.

Forpladsen, som den så ud fra 2004-2021

Galajhusets historie

1598

Opførelsen af Christian lV’s Tøjhusanlæg med krigshavn påbegyndes.

1605

Bygmester Joseph Matzen får kontrakt på bygningen af "det sønderste hus".

1614

Tømmermester Vidt Kragen får kontrakt på opførelse af tagrejsning over den fladtagede bygning.

1618

Murmester Rasmus Bern får kontrakt på indretning af røgekammer under tagrejsningen på hvælvingen ved Provianthuset.

1623

Christian af Anhalt omtaler i sin dagbog "det andet tøjhus" med 5 hvælvinger, hvori der opbevares 1000 skibsstykker (kanoner).

1626

Opførelse af spærværk på halvtagshus udi hvælvingen ved Proviantgården, hvori der opbevares store mængder af ammunition.

1643-44

Christian IV omtaler opbevaring af og arbejde på både i hvælvingen ved Provianthuset.

1719

Bygningen hærges sammen med Provianthuset af brand. Ved genopbygningen indrettes bageri i stueetagen. Portfanget, der forbandt bygningen med Provianthuset, genopføres ikke.

1862

Der indrettes seletøjsmagasin på 1. sal, mens hvælvingerne bruges til værksted og magasin.

1867-68

Krigshavnen opfyldes.

1902-06

Hans J. Holms biblioteksbygning opføres over bygningen.