Evighedens Hus

”Evighedens Hus” er et formidlingsprojekt om de 10 jødiske begravelsespladser i Danmark uden for København.

Vi vil med afsæt i 200 året for de jødiske begravelsespladser i Odense og Assens i 2025 i samarbejde med Historiens Hus, Odense og Museum Vestfyn udvikle en pop-up udstilling, der over de næste tre år vil placere begravelsespladserne uden for København i en lokal og national sammenhæng i samarbejde med stribe gode samarbejdspartnere eksempelvis lokale museer, arkiver og biblioteker.

Begravelsespladserne er vigtige danske og jødiske kulturarvsmonumenter. Det er de bevarede vidnesbyrd om det levede jødiske liv i hele Danmark og rummer utallige personlige skæbner og historier, der kan belyse dette.

Klik på en sten og læs mere om den lokale begravelsesplads.

Kort over jødiske begravelsespladser i Danmark

Den ældste begravelsesplads i Danmark er Nordre Mosaiske anlagt i 1693 i Møllegade på Nørrebro i København. Den nuværende aktive begravelsesplads er Mosaiske Vestre Begravelsesplads i København SV, der blev taget i brug i 1886.

Se det nye kort og info om begravelsespladserne i København her: download kort.

Udstillingsåbning

Der er åbningsreception den 19. juni 2025 kl. 16-18

Udstillingen står på parkeringspladsen ved Odense Assistenskirkegård i Odense på hjørnet af Kirkegårds Allé og Vandværksvej.

200 året for begravelsespladsen i Odense

I 2025 er det 200 året for den jødiske begravelsesplads' anlæggelse. Det markeres med åbningen af pop-up-udstillingen Evighedens Hus og en nyt formidlingsskilt på begravelsespladsen som et led i Dansk Jødisk Museum formidling af jødisk liv i Danmark.

Hvor mange rigsbankdaler kostede begravelsespladsen i Odense?

Den jødiske begravelsesplads i Odense blev anlagt i 1825. Den lille menighed i Odense var nu blevet så tilstrækkelig stor, at de nødvendige midler kunne skaffes til oprettelsen. Den 29. januar 1825 fik man tilladelse til at indrette en begravelsesplads, og samme forår købte menigheden et stykke jord uden for byens Vesterport tæt ved den netop anlagte Assistens Kirkegård. Jorden tilhørte en privatmand ved navn Jens Rasmussen og kostede 170 rigsbankdaler, et meget stort beløb for en grund, hvor der ifølge beregningerne kun var plads til “60 lig”.

Der blev udarbejdet et reglement for begravelsespladsen, som også skulle forbi myndighederne til godkendelse. Det skete den 30. april 1825, hvorefter det endeligt blev godkendt af det kongelige danske kancelli den 9. maj 1825. De første begravelser – ulykkeligvis også en børnebegravelse - fandt sted allerede samme år.

Jødisk liv i Odense

Historien om jødisk liv i Odense går tilbage til slutningen af 1600-tallet. De første jøde fik borgerskab i Odense i 1690’erne, men en egentlig bosættelse fandt først sted i 1790’erne. I begyndelsen af 1800-tallet var der lidt over 100 jøder i byen. I 1805 fik byens jøder lov til at indrette en synagoge i en lejlighed i Overgade 28 og en egentligt jødisk menighed blev etableret. Efterhånden voksede ønsket om også at få egen begravelsesplads i byen – tidligere havde man været henvist til Fredericia, København og Nakskov. Det blev altså en realitet i 1825.

Blandt de prominente jøder i Odense er A. D. Cohen (1794-1863), der søgte om rabbinerembedet i København, men blev kateket for Fyn. Han var teolog, forfatter og boghandler, og skrev blandt andet en vigtig bog om jødisk liv i Danmark i 1837. Et andet eksempel er Harry Dessau (1862-1915), der var succesfuld fabrikant og erhvervsleder og menighedens sidste leder i Odense. Han døde i 1915 i byen, men blev begravet på Vestre Mosaiske Begravelsesplads i København.

Antallet af jøder i Odense toppede i perioden 1810’erne-1830’erne, hvor der var godt 100 jøder i Odense i 1817 faldet til 21 jødiske familier med i alt 82 personer i 1834, hvorefter det jødiske samfund gradvist blev mindre. I begyndelsen af 1900-tallet samlede den jødiske minoritet sig i København, og menigheden i Odense ophørte med at eksistere. De sidste begravelser blandt den oprindelige menighed fandt sted i 1920’erne med den sidste i 1928.

Men i 1960’erne fandt der yderligere tre begravelser sted. Hans Jakob Wolf og ægteparret Paula og Albert Simon var blandt de jøder der i 1930’erne flygtede fra Tyskland og bosatte sig i Danmark. Som andre jøder måtte de i 1943 flygte til Sverige, men efter besættelsen vendte de tilbage til Odense, hvor de også fandt deres sidste hvilested. Hans Jakob Wolf døde i 1964, Paula Simon i 1961 og Albert Simon i 1968. Han er den sidste, der er begravet på den jødiske begravelsesplads i Odense.

Siden 1825 har der fundet 88 begravelser sted, men i 2025 er der kun 33 synlige sten tilbage.

Udstillingsåbning

Der er åbningsreception for udstillingen den 5. august 2025 kl. 16-18

Udstillingen står ud for Assens Toldkammer - Nordre Havnevej 19, 5610 Assens

Begravelsespladsen ligger på Kildebakken, Assens

Jødisk liv i Assens

Jødisk liv i Assens tog sin begyndelse i 1790, hvor Nathan Epstein første gang nævnes i næringstaksterne, der udgjorde grundlaget for skattebetalingen. Han var flyttet til Assens og ernærerede sig som købmand. Købmændene, Moses Nathan og Aron Larsch, optrådte i de samme lister for årene 1793 og 1795. Ingen af dem blev dog begravet i Assens. I 1815 boede der 54 jøder i Assens, fordelt på 10 familier. Efterhånden forsvandt det jødiske liv fra den gamle købstad og antallet var i 1880 nede på 3 personer.

Den 28. maj 1825 fik den jødiske menighed tilladelse til at oprette en begravelsesplads i Assens. Begravelsespladsen blev placeret på Kildebakken, ved siden af Assistens Kirkegården, eller Assens Gamle Kirkegård som den kendes i dag. Allerede i 1804 havde den jødiske menighed i Assens fået kongelig bevilling til at ”holde synagoge”. I starten blev en synagoge indrettet ved en af menighedens medlemmer og først i 1826 kom der en egentlig synagoge hos købmand Jonas Wulff Seligmann i Østergade 40. Efter Seligmanns død i 1847, flyttede den angiveligt til lokaler i et hus ejet af skipper Rasmus Hansen Thygesen i Ladegårdsgade.

Den første og sidste begravelse

Den første begravelse fandt sted den 26. november 1827. Her begravedes slagter Benjamin Samuel Nayberg, der døde 57 år gammel den 24. november. Den sidste begravelse af en jødisk person, der var født i Assens, var Helene, datter af købmand Isaac Moses Warburg og hustru Betty. Helene døde i Kolding i 1895 69 år gammel, men blev begravet i Assens.

Der har været enkelte begravelser siden.

Den 3. juni 1914 blev Josephine Regine Kalmer, der døde i Hellerup, begravet i Assens. Vi kender ikke hendes tilhørsforhold til byen. Dernæst blev yderligere to personer begravet i henholdsvis 1981 og så sent som i 2023. Så det er fortsat en aktiv begravelsesplads.

Assens under krigen

Den 1. oktober 1943 blev dommer Julius J. Moritz (1882-1945) og hans lillesøster Judith (1893-1974) arresteret af tyske SS-soldater i deres hjem på Nørregade 59, og deporteret til Theresienstadt. Judith overlevede krigen, men Julius døde i Theresienstadt den 8. april 1945, og blev begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. De var begge tilflyttere til byen.

22 andre primært unge jøder, der var kommet til landet som landbrugselever og såkaldte Aliya børn på flugt fra nazismens forfølgelse, blev også taget og deporteret til Theresienstadt. Tre vendte efter krigen tilbage til Assens egnen, hvor de bosatte sig.

Den Mosaiske Menigheds Legat

Med den gamle jødiske menigheds nedlæggelse i Assens i 1880, blev der oprettet et legat ved navn Den Mosaiske Menigheds Legat, som skulle sikre vedligeholdelse af begravelsespladsen samt støtte trængende jøder i Assens. Legatet bidrager fortsat til vedligeholdelsen – sammen med bidrag fra Assens Kommune og med tilskud og tilsyn fra Det Jødiske Samfund i Danmark.