Bliv en del af museets nye satsning
Stillingsopslag

Vi søger en projektmedarbejder til børn, unge og undervisning – en spændende stilling på 30 timer om ugen, hvor du får mulighed for at forme museets fremtidige læringstilbud.
Dansk Jødisk Museum søger en ny kollega til en projektstilling, som skal være ansvarlig for museets vigtige arbejde med at udvikle, gennemføre og kvalitetssikre museets undervisningsforløb til grundskolen samt ferieaktiviteter for børn og unge.
Med den nyoprettede stilling tager Dansk Jødisk Museum det næste skridt frem mod en afdeling for børn, unge og undervisning, som skal arbejde målrettet med børn og unge som målgruppe for museet, og som løfter børn og unges perspektiver ind i museets udstillinger og øvrige formidling.
Dit ansvar vil bl.a. være at:
- Udvikle og gennemføre undervisningsforløb for grundskoler – både på museet og ude på skoler.
- Skabe ferieaktiviteter og workshops for børn og unge.
- Være bindeled til lærere og netværk i kultur- og læringsmiljøer.
- Bidrage til rejseudstilling om antisemitisme i efteråret 2026 (med rejseaktivitet).
Hvem er du?
- Læreruddannet eller har en relevant akademisk baggrund (fx historie, religionsvidenskab).
- Erfaring med undervisning i skolen eller eksterne læringsmiljøer.
- Stærke samarbejdsevner og blik for pædagogiske muligheder.
- Klar til en hverdag med både strategiske drøftelser og praktiske opgaver.
Kendskab til dansk jødisk historie er en fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et fagligt inspirerende miljø med højt til loftet.
- Mulighed for at udvikle nye undervisningstilbud.
- Indflydelse på pædagogiske og didaktiske greb.
Praktisk info
- Tidsbegrænset projektstilling (3 år) på 30 timer ugentligt.
- Dansk er det primære arbejdssprog, og flydende sprogfærdigheder er essentielt.
- Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.
- Ansøgningsfrist: 2. februar 2026 på info@jewmus.dk
- Tiltrædelse: Senest 1. april 2026.
Du kan læse hele stillingsopslaget her
Dansk Jødisk Museum ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
