Gå til hoved-indhold

Kulturnatten 2025 - Cirkler af Erindring

10/10/25

Kulturnatten 2025

Kan man lave lyskunst med en 400 år gammel mursten?

På Kulturnatten d. 10 oktober i år lyser historien op på Slotsholmen!

Sammen med Folketinget, Krigsmuseet og Det Kongelige Bibliotek har vi skabt fire unikke lysinstallationer. Tilsammen breder de sig ud over Slotsholmen og smelter sammen i ét samlet, storstået lysværk.

Værket binder os sammen i tid, historiefortælling, hukommelse og identitet. Hver lysprojektion skyder lys igennem et helt særligt og stedsspecifikt materiale - og på Dansk Jødisk Museum er det en 400 år gammel mursten fra museets vægge, som blev bygget af Chr. 4.

Værket hedder “Cirkler af Erindring” og er skabt af kunstnerkollabrationen Båll & Brand, som arbejder med visuelle og auditive værker. Du kan møde Båll & Brand i videoen ovenfor og høre mere om lysinstallationen. 

Værket kan opleves hele aftenen på Kulturnatten, så kom forbi Slotsholmen og se de fire unikke værker!

Se det fulde program for Kulturnatten lige her

Tid og dato: Fredag den 10. oktober fra kl. 18-24

Sted: Dansk Jødisk Museum

Adgang: Det eneste du skal bruge for at deltage i Kulturnatten er et Kulturpas. Det kan du købe her.

Om Kulturnatten: Kulturnatten er den største endagsbegivenhed i København. Den henvender sig til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i byen og opdage dens skjulte perler og nye, spændende udvikling. Alle arrangementer er særarrangementer, som kun kan opleves på Kulturnatten.

Tilbage