Gå til hoved-indhold

Undervisning på Dansk Jødisk Museum

 

Dansk Jødisk Museum fortæller om 400 års jødisk historie i Danmark. Historie, som er formet i et samspil mellem eksisterende liv og kultur i Danmark og jødisk liv og kultur. Dansk Jødisk historie er både en fortælling om fællesskab og frihed og om fremmedhad og frygt.

Dansk Jødisk Museum har som intention at bidrage til at etablere forudsætninger for øget tolerance og forståelse mellem mennesker. Derfor tilbyder museet et rum for undervisning, som understøtter fællesskab, oplevelser og engagement og giver plads til undren og samtale. 

Centralt i undervisningen er elevernes kropslige møde med museets særlige arkitektur. Eleverne undersøger hvordan museumsrum og -genstandsfelt spiller sammen og bidrager til fortællinger om dansk jødisk liv og erfaringer med at leve som minoritet og bære en historie, som ofte er præget af flugt og forfølgelse. 

Dansk Jødisk Museum tilbyder undervisning til grundskolens mellemtrin og udskoling og retter sig primært mod historiefaget i kombination med dansk og billedkunst. 

Velkommen til Dansk Jødisk Museum!

Mellemtrin

Udskoling

Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og booking

Mads Dyrehave

48 88 70 84  / md@jewmus.dk

Hvordan arbejder vi med genstande?

 

Den dansk jødiske histories kompleksitet og mangfoldighed kalder på, at vi nysgerrigt og nuanceret forholder os til historier om indvandring og tolerance, i en tid og en verden præget af forandringer og uroligheder.

Filmene kan bruges som forberedelse til et besøg på museet. Her kan I få en fornemmelse af, hvordan man kan arbejde med genstande og dansk jødisk historie.

Filmene er lavet med musik af Benjamin Gustafsson fra Musicbed.com, motion af Jesper Bolther fra Friction og film og klip af Julie Blicher fra Trojaborg Blik