Den ”glemte” overrabbiner
Foredrag

Kom med til foredrag ved Professor emer. dr.theol. ved Københavns universitet Martin Schwarz Lausten
Schwarz Lausten har skrevet endnu et grundigt og uomgængeligt værk til dansk jødisk historie, denne gang om overrabbiner Max Friediger.
Lausten skriver selv:
”Den ungarnskfødte, tysk uddannede Max Friediger blev overrabbiner i København tilfældigvis på samme tid, som den første organiserede antisemitiske forening blev oprettet i byen (1920). I foredraget, som bygger på min bog ”Overrabbineren” (Gads forlag okt. 2025), gives et indblik i hans familieliv, hans dramatiske tid som feltrabbiner under 1. Verdenskrig, den livslange bekæmpelse af antisemitismen, bestræbelserne på at gøre jødedommen kendt i det danske og det internationale samfund og hans syn på zionismen og det ansvar, som han fik pålagt i Theresienstadt.
Kort før sin død deltog han i den første konference mellem jødiske og kristne teologer (Oxford 1946). Talemanuskript viser hans utrættelige kamp for menneskerettighederne, tolerancens vej, det åndelige fællesskab og den gensidige respekt. Friediger fik afgørende betydning for det jødiske samfunds stilling dengang og senere.”
Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Selskabet for Dansk Jødisk Historie og Dansk Jødisk Museum.
Vi glæder os til at få historien udfoldet d. 20 januar kl. 17:00 i Fisken (Christians Brygge 3, KBH).
Hvornår: Den 20. januar 2026
Tid: Kl. 17:00-19:00
Sted: Dansk Jødisk Museum, Chr. Brygge 3, 1218 København K
Pris: 90 kr. (Medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie 0 kr.)
