Gå til hoved-indhold

Jødisk liv og historie i Aarhus

24/02/26

Bykort

Dansk Jødisk Museum lancerer i samarbejde med Jødisk Informationscenter i Aarhus og Den Gamle By i Aarhus et nyt bykort, så du kan udforske og gå på opdagelse i Aarhus’ jødiske historie.

Bykortet guider dig gennem en forskellige steder i byen, hvor jødisk kultur, hverdagsliv og skæbnefortællinger har sat deres spor gennem mere end 200 år. Med kortet i hånden kan du gå på opdagelse i de kvarterer, hvor jødiske familier slog sig ned, opdage historiske bygninger hvor jødisk liv, handel eller synagoger har ligget, og samtidig få et indblik i de begivenheder og mennesker, der formede det jødiske Aarhus.

Initiativet udspringer af et fælles ønske om at gøre den jødiske kulturarv mere tilgængelig og synlig for både aarhusianere og turister i byen. Det er også et led i Dansk Jødisk Museums arbejde med at synliggøre jødisk liv i hele Danmark og dets betydning for danmarkshistorien. Så nu kan du opleve historien, mens du går gennem byen.

Det er blot et af flere kort, som bidrager til netop det. Bykortet over det jødiske København, der også var udviklet i samarbejde med Jødisk Informationscenter er netop blevet genoptrykt samtidig med udgivelsen af et kort over de jødiske begravelsespladser i København og resten af landet. Du kan finde onlineversioner her.

Du kan læse pressemeddelelsen her

Kortet kan hentes ved Den Gamle By, Besættelsesmuseet, Dokk1, Dansk Jødisk Museum eller downloades her.

Tilbage