Gå til hoved-indhold

Efterårsferie

23/10/22

Kom og pynt vores store løvhytte!

Kom og pynt vores store løvhytte!

Du kan holde en hyggelig efterårsferie hos Dansk Jødisk Museum, når vi sammen pynter vores store løvhytte med lyskæder og papirklip. Op til efterårsferien rejser vi nemlig en løvhytte foran museet og inviterer indenfor i hytten til kreativitet og lidt smagsprøver. Her kan du farvelægge tegninger og klippe pynt, som du selv kan få lov til at hænge op i hytten bagefter – eller tage med hjem.

Der vil være lidt smagsprøver på museets egne produkter – the, chokolade og andet, som gør, at du kan smage på historien og levendegøre traditionen om at spise sammen i løvhytten under den jødiske højtid, som kaldes løvhyttefesten.

I år falder efterårsferien nemlig midt i den jødiske højtid, sukkot, som også kaldes løvhyttefesten. Det er en central og vigtig religiøs højtid. Her husker man israelitternes 40 års udvandring gennem ørkenen fra slaveriet i Egypten, hvor de ikke havde noget fast hus at bo i.

Ifølge traditionen bygger man derfor en gang om året en løvhytte, hvorfra man kan se stjernehimlen gennem et tag af palmeblade. Her samles familien og spiser sammen. Sådan har det også været i Danmark, hvor klimaet dog er mere til små huse med et tag, som kan løftes op med kig til stjernerne. 

Tid: er ved at blive opdateret

Sted: På forpladsen ved Dansk Jødisk Museum i Bibliotekshaven

Pris: gratis

 

Tilbage