Efterårsferien
Uge 42

Udvidet åbningstid og små introduktioner
I uge 42 holder vi åbent alle dage! Du kan besøge os kl. 11-17 fra den 10. oktober til den 18. oktober.
I hele efterårsferien kan du begynde dit besøg med en introduktion til museet. Vi holder små introduktioner to gange om dagen. De tager cirka 15 minutter, hvor vores omviser fortæller om museets udstillinger og tankerne bag den spektakulære arkitektur. Introduktionen kræver ikke tilmelding og er gratis efter købt entrébillet.
Hver dag kl. 11.15 på engelsk og kl. 14.15 på dansk

Sæt farve på traditioner
I efterårsferien inviterer vi børn og voksne til at gå på opdagelse i May-Bell Barekets farverige univers.
May-Bell er dansk jødisk kunstner og illustrator fra København. Hendes kunst er inspireret af jødisk kultur og symboler. I hendes motiver kan du blandt andet finde fisk, granatæbler, beskyttende hænder, øjne, flettet brød og lys, som rummer fortællinger om håb, kærlighed, beskyttelse, fællesskab og traditioner. I museumsbutikken kan du allerede møde hendes motiver på alt fra plakater og postkort til bogmærker og mintpastilæsker.
Men hov! May-Bells kunst har mistet sine farver! I efterårsferien kan alle børn, familier og kreative sjæle komme forbi museumsbutikken og sætte farve på et af hendes værker. Når du er færdig, får du selvfølgelig din farvelagte version med hjem i en passepartoutramme, lige til at hænge op.
Alle kan være med og koster kun almindelig entrébillet.
Hver dag i efterårsferien kl. 11–15.
Åbningstider i efterårsferien
Lørdag den 10. - søndag den 18. oktober
kl. 11.00-17.00
