Efterladt. Janina Katz.
Jødisk Kulturfestival

Efterladt. Janina Katz
I 2025/2026 arrangerede Dansk Jødisk Museum en særudstilling: Efterladt. Janina Katz og de polske jøder i Danmark, hvor museet med den polsk-dansk-jødiske forfatter Janina Katz som prisme fortalte historien om de polske jøders ankomst til Danmark i årene 1969 – 1975. Janina Katz udgav flere bøger og digtsamlinger, modtog Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Teolog, forfatter og radioproducer Søren E. Jensen, der medvirkede til udstillingen på Dansk Jødisk Museum, vil fortælle om Katz og supplere med oplæsninger af hendes værker samt diverse lyduddrag bl.a. fra hendes og Martin Halls spoken word-album Efterladt.
Du finder det fulde program for Jødisk Kulturfestival her
Tid: 03. juni 2026 kl. 16.00 – 17.30
Sted: Salen i Det Jødiske Hus, Det jødiske samfund i Danmark
Arrangør: Dansk Jødisk Museum som en del af Jødisk Kulturfestival
