En vandreudstilling vender hjem
400 års jødisk liv i Danmark

Vandreudstillingen ”400 års jødisk liv i Danmark” vender tilbage til København efter at have rejst rundt i landet og været vist i 8 forskellige byer over de sidste knap tre år. Den vises i Festsalen på Københavns Rådhus fra den 29. oktober til den 11. november 2025.
Udstillingen fortæller om 400 års jødisk liv fra ankomsten af jøder til Danmark i 1622 til nutiden. I hver by blev udstillingen beriget med historier, der fortæller om det lokale jødiske liv. Tilsammen giver udstillingen et overblik og udblik over den dansk jødiske historie både generelt og med lokale nedslag gennem 400 år.
Udstillingen åbnede i København i november 2022 i overværelse af H.M. Dronning Margrethe 2. Herefter besøgte den 8 byer over de næste 2 år: Randers, Nakskov, Odense, Fredericia, Helsingør, Aarhus, Aalborg og Horsens. Nu er den altså vendt tilbage til København med alle de lokale elementer og historier tilføjet.
Vi vil gerne sige kæmpe tak til alle samarbejdspartnerne: Museum Østjylland, Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, Museum Lolland-Falster, Historiens Hus i Odense, Fredericia Museum, Museum Helsingør, Aarhus Stadsarkiv, Aalborg Stadsarkiv og Industrimuseet i Horsens. Det havde slet ikke kunne lade sig gøre uden jer og den store lokale opbakning og interesse.
Udstillingen er udviklet og produceret i samarbejde mellem Det Jødiske Samfund i Danmark, Dansk Jødisk Museum og Operate. Indholdet af de lokale elementer er udviklet af de lokale samarbejdspartnere.
Praktiske informationer
Tid: 29. oktober til 10. november
Sted: Rådhussalen på Københavns Rådhus
Åbningstider: Mandag - Fredag kl. 09.00 - 16.00, Lørdag kl. 09.30 - 13.00, Søndag: Lukket
Dansk Jødisk Museum og Det Jødiske Samfund har i et samarbejde med Jødisk Informationscenter og Operate skabt en vandreudstilling, som har bevæget sig igennem danske byer med lokale jødiske historier fra 2022-2024.
→ Læs mere om vandreudstillingen her
Er du underviser eller kender en som underviser, så har Jødisk Informations Center udarbejdet et skolemateriale, som knytter sig til 400 års jødisk historie i Danmark. Du finder både materiale omhandlende de første jøder, jødisk liv i dag, dansk indvandringshistorie og flugt.