Kom til bogreception
Klaus Bertelsen

Kom med til bogreception den 5. november
Indtil for nylig mente historikere, at kun et par jøder i Danmarks næststørste by flygtede i forbindelse med ’Jødeaktionen’ i oktober 1943. Nu kan det dokumenteres, at mindst 62 personer med jødisk baggrund blev tvunget til at forholde sig til nazisternes jødeforfølgelser. For første gang bliver deres skæbner nu beskrevet i en større sammenhæng. Det sker i vores nye bogudgivelse Jødisk historie i Aarhus under 2. verdenskrig af Klaus Bertelsen.
Med udgangspunkt i hidtil ukendte dagbøger, fotoalbums og nærgående kildestudier kommer læseren helt tæt på de skæbner, der blev berørt. Bogen kaster dermed lys over en overset fortælling om denne afgørende del af danmarkshistorien fra et nyt perspektiv.
Det skal selvfølgelig fejres, og derfor inviterer vi til boglancering, hvor vi byder på et glas og nogle snacks.
Til lanceringen vil Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, tale og så vil forfatter Klaus Bertelsen desuden løfte sløret for nogle af de helt unikke kilder, han har fundet frem i forbindelse med arbejdet til bogen.
Det er et åbnet arrangement og alle må komme! Du kan tilmelde dig her.
Vi glæder os til at se dig!

Bogreception for ‘Jødisk historie i Aarhus under 2. verdenskrig’
Torsdag den 5. november kl. 16.30 - 18.00
