Gå til hoved-indhold

Kun for skoler - Mød en overlever

27/01/27

Auschwitzdag - International Holocaust Mindedag

Auschwitzdag 2027


Den 27. januar er det den såkaldte Auschwitzdag – International Holocaust Mindedag. Det er en dag, hvor vi mindes ofrene for Holocaust og andre folkedrab.
Vi lever i en tid hvor de sidste vidner til Holocaust stille forsvinder, men der findes stadig overlevende, der kan huske og fortælle om deres oplevelser.
I år er det 25. gang at Auschwitzdag markeres i København. Det foregår i Rådhushallen på Københavns Rådhus om aftenen. Som et helt nyt tiltag i år, vi vil gerne invitere jer med i løbet af dagen til at møde danske overlevende fra Holocaust og høre deres historier.


Det foregår i Festsalen på Københavns Rådhus. I kan tilmelde jer og jeres klasse efter først til mølle-princippet via nedenstående link. Som lærer skal man bare skrive navn, klasse og skole, og hvor mange I kommer. Deltagelse er gratis. Der er plads til 5-6 klasser pr. gang.
Der vil være en kort introduktion til henholdsvis de gemte børn og opholdet i Theresienstadt som en del af den overordnede historie, inden vidnerne vil fortælle deres personlige historier.
Derefter vil der være mulighed for spørgsmål og snak. Vi anbefaler, at I som lærere taler med klassen inden og forbereder nogle spørgsmål. Der vil også være klasser fra andre skoler til stede samtidig.


Vi håber meget, at I har lyst til at deltage i arrangementet og høre de overlevendes beretninger.

Der er to temaer man kan tilmelde sig den 27. januar.


1. GEMTE BØRN
Næsten 150 børn blev gemt i Danmark under besættelsen, fordi forældrene som jøder måtte flygte fra nazisternes forfølgelser. Oplevelsen og krigen påvirkede dem alle dybt. Hør den hjertegribende historie om hvad flugten betød og hvilke konsekvenser den fik både personligt og for familien.
Tid og sted:
Festsalen, Københavns Rådhus, kl. 10-11.15.
Tilmeld din klasse lige her


2. THERESIENSTADT
Ikke alle danske jøder nåede at flygte til Sverige i oktober 1943. Mød en overlevende, der blev taget af nazisterne under aktionen mod de danske jøder og deporteret til Theresienstadt som barn. Hør om de voldsomme oplevelser i den nazistiske ghetto, og hvilke konsekvenser deportationen og fangenskabet fik både personligt og for familien.
Tid og sted:
Festsalen, Københavns Rådhus, kl. 13-14.15.
Tilmeld din klasse lige her
 

Tilbage