På opdagelse i databasen
Workshop om slægtsforskning

Dansk Jødisk Genealogisk Database
Er du nysgerrig på slægtsforskning? Hvordan kan genealogisk data være med til at kaste nyt lys over historien og gøre os klogere på genstande i museumssamlingen?
Søndag den 23. august inviterer vi til workshop om Dansk Jødisk Genealogisk Database med kyndig vejledning fra Allan Falk og Otto Bendixen. Allan Falk ejer og vedligeholder databasen, og Otto Bendixen er erfaren slægtsforsker og har undervist i feltet i årtier. Sammen fortæller de om deres spændende og detaljerede arbejde med databasen, og de mange informationer og muligheder, den rummer.
Databasen omfatter i dag over 140.000 personer med tilknytning til danske jødiske slægter. Den er opbygget for at kunne samle jøder i Danmark, deres aner i udlandet, både jødiske og ikke-jødiske ægtefæller og forældre i én samlet struktur. På grund af arkivloven, persondataloven og andre hensyn viser den online-version af databasen ikke nulevende personer eller personer født for mindre end 100 år siden.
Men hvad kan man bruge databasen til?
Genealogien har stor betydning for museumsarbejdet. Thomas Egebæk er museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum, og han vil fortælle om, hvordan han bruger databasen, når han modtager nye genstandsdonationer til museets samling, som skal registres. Her kan databasen bruges til at identificere personer og sammenhænge, så historien bliver mere præcis.
Du er meget velkommen til at tage din bærbar computer med, så du selv kan prøve kræfter med at søge i databasen.
Alle medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie har adgang til databasen.
Dagens program
10.00-10.20: Introduktion til databasen ved Allan Falk
10.20-10.45: Nyt fra databasen ved Otto Bendixen
10.45-11.00: Pause med kaffe og småkager
11.00-11:30: Databasen i museumsarbejdet ved Thomas Egebæk
11.30-12.00: På opdagelse i databasen på egen hånd
Tid: Søndag den 23. august 2026 kl. 10.00-12.00
Sted: Dansk Jødisk Museum, proviantpassagen 6, 1218 København K
Pris: Arrangementet koster 10 kr. (+ entré på dagen), som går til kaffe og småkager. Medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie har fri entré.
Andet: Medbring evt. bærbar computer, hvis du vil prøve at søge i databasen
Tilmelding: → Klik her
