På tur ud i det jødiske København
06/06/24
En spændende vandretur, der formidler dansk jødisk kulturhistorie fra 1622 til nutiden.
Tag på en historisk vandring gennem dansk jødisk historie i København, hvor du på den fem kilometer lange tur kommer forbi udvalgte nedslagspunkter, der viser nogle af facetterne i dansk jødisk kulturhistorie.
Ruten starter ved Dansk Jødisk Museums unikke arkitektur og tager dig bl.a. forbi stedet for Københavns første synagoge og til den stemningsfyldte jødiske begravelsesplads på Nørrebro.
Undervejs møder du bygninger og mindesmærker, der hver især rummer vigtige historier om jødisk liv i Danmark gennem 400 år. Der har boet jøder overalt i Danmark, siden Christian d. IV inviterede jøder til at slå sig ned i Glückstadt i 1622. I flere købstæder, men især i København, er der fortsat spor efter et rigt jødisk liv.
Hvor: Start er foran Dansk Jødisk Museum, og turen slutter på Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Møllegade. Turen er 5 km lang.
Tilmelding: skriv til info@jewmus.dk med navn og antal billetter. Der er begrænset antal pladser.
Pris: 50,- DKK pr. person, der indbetales på MobilePay: 315083.
Hvornår: Den 6. juni 2024 kl. 13:00-15:00