Gå til hoved-indhold

Raquel Rastenni

19/11/25

Boglancering

Invitation til boglancering

To er bedst sku’ jeg mene, men vi håber at se mange flere, når Dansk Jødisk Museum lægger hus til lanceringen af biografien om Raquel Rastenni skrevet af Torben Kitaj og udgivet af forlaget Turbine. Vi byder på et glas bobler og snacks, og der vil være oplæg ved forfatteren.

Raquel Rastenni

Raquel Rastenni var danskpoppens største stjerne i 1950’erne og 1960’erne. Alle danskere over 50 år kender hendes sange.  Hver søndag eftermiddag tonede Raquel Rastenni ud i stuerne i hele landet i radioprogrammet Giro 413 med sange som ”Jeg rev et blad ud af min dagbog”, ”Heksedansen” og ”Hele ugen alene”. Hun blev kaldt ”smilets sangerinde” og ”livsglædens gesandt”, men ofte var hendes sange en blanding af livsglæde og melankoli.

Raquel Rastenni var meget mere end en simpel popsanger. Hun var en markant kvinde, som ikke fik noget forærende, og hendes biografi handler derfor om den jødiske pige, som voksede ud fattigdommen, som flygtede under krigen, som skabte sin egen karriere i en mandsdomineret underholdningsbranche, som fik et barn alene, og som indstillede karrieren i tide og sang jødiske sange til slut.

Den første biografi

Biografien er den første, der er skrevet om hende. Torben Kitaj har baseret bogen gennem et omfattende kildestudie og interviews med blandt andre Kristen Bjørnkjær, Jørn Hjorting, Henrik Krogsgaard, Dorthe Kollo, Pia Rosenbaum og flere andre.

Praktisk information

Dato og tid: Den 19. november 2025 kl. 16.30-18.

Sted: Dansk Jødisk Museum, Proviantpassagen 6, 1218 København K.

Tilmelding: Tilmelding på info@jewmus.dk senest den 16. november 2025.

Tilbage