Sten på sten. Mine 400 år gamle danskjødiske rødder
Foredrag ved journalist og forfatter Hanne Foighel
Med sin egen familie som ledetråd følger Hanne Foighel dansk jødisk liv i 400 år frem til 2022. Hanne kan spore sin familie 11 generationer tilbage og den første Heckscher fra Altona får lov at bosætte sig i København i 1727. I 1800-tallet er familien en del af det velhavende danskjødiske borgerskab, der i begyndelsen af 1900-tallet hastigt assimileres. Samtidig slår omkring 3000 jøder på flugt fra pogromer og fattigdom i Østeuropa sig ned i København. Blandt dem senere skatteminister Isi Foighels bedsteforældre, forfatterens oldeforældre.
Hanne Foighel har skrevet en bog, der tager udgangspunkt i hendes egen slægt, som et eksempel på den store historie, fortalt i øjenhøjde.
Bogen udkom d. 6. oktober 2022, den er udgivet af Dansk Jødisk Museum som en del af markeringen af 400 året for jødisk liv i Danmark.
Bogen kan købes til foredraget, men der modtages kun mobilepay.
Tidspunkt: 7. marts 2023, kl. 18:30
Sted: Blixen, Den Sorte Diamant, Søren Kirkegaards plads 1, KBH
Pris: Gratis for medlemmer. 80,- for ikke medlemmer.
Book din plads her: https://sdjh.nemtilmeld.dk/22/
Foredraget holdes i et samarbejde mellem Selskabet for Dansk Jødisk Historie og Dansk Jødisk Museum.