Gå til hoved-indhold

Tre dramatiske dage i Gilleleje

07/10/26

Vandretur

Tag med på en tankevækkende guidet vandring gennem de tre intense døgn, hvor hundredvis af jødiske flygtninge søgte mod Gilleleje for at undslippe deportation i 1943.

I samarbejde med Museum Nordsjælland inviterer vi på tur med museumsinspektør Søren Frandsen, der fortæller om de dramatiske begivenheder dag for dag – fra den 5. oktober til den 7. oktober 1943 – fra Gilleleje Station til kirkeloftet på Gilleleje Kirke.

Turen begynder på Gilleleje Station, hvor et ekstratog den 5. oktober ankom til fiskerbyen kl. 19.30 med flygtninge, der håbede på en redning.

Dernæst sætter vi kursen mod stejlepladsen ved Havnevej, hvor Søren Frandsen fortæller om den 6. oktober 1943 – en historie om desperate flygtninge, der om formiddagen forsøgte at sikre sig en plads på skonnerten Flyvbjerg mod Sverige.

Derfra fortsætter vandringen mod Gilleleje Kirkeloft, hvor 60 flygtninge ventede i de tidlige morgentimer den 7. oktober 1943, før deres skæbne blev afgjort.

Turen afsluttes i museumshaven ved Gilleleje Museum på Østergade 20, hvor en af de lokale fiskerfamilier, der sejlede flest flygtninge til Sverige, boede.

Her fortælles om tiden efter oktober 1943 og om fiskernes og byens fortsatte kamp under resten af krigen. Undervejs lægges vægt på dialog og personlige fortællinger.

 

Køb din billet her

 

Om Søren Frandsen

Søren Frandsen er mag. art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet og museumsinspektør på Museum Nordsjælland. Han var frem til 2014 leder af museerne i Gribskov kommune med det nordsjællandske fiskeri som speciale.

Søren Frandsen lægger vægt på en meget aktiv og engagerende formidling gennem egnsspil, hvor publikum som tilskuere til historiske optrin får et meget realistisk billede af, hvordan vores forfædre levede deres liv. Han har desuden indgående kendskab til de danske jøders flugt fra Gilleleje og omegn til Sverige i oktober 1943.

 

At handle i mørket

Vandreturen Tre dramatiske dage i Gilleleje – oktober 1943 er en del af projektet At handle i mørket, som Museum Nordsjælland (herunder Gilleleje Museum) og Dansk Jødisk Museum arbejder sammen om. Projektet består dels af en række samtalesaloner, dels en ny udstilling på Gilleleje Museum om de danske jøders flugt i oktober 1943, der åbner i sommeren 2027. I slutningen af oktober inviterer Dansk Jødisk Museum til samtalesalon om, hvordan flugten er blevet erindret gennem mindesmærker og monumenter frem til i dag.

Dato: Onsdag d. 7. oktober, kl. 16 – 18.

Pris: 95 kr. + billet gebyr. Der er begrænsede antal pladser. Arrangement aflyses, hvis der er solgt under 15 billetter. Køb billet her

Mødested: Gilleleje Station – foran stationsbygningen. Der er findes parkeringsbåse ved stationen.

Arrangør: Arrangementet er et samarbejde mellem Dansk Jødisk Museum, Gilleleje Kirke, Gilleleje og Omegns Museumsforening og Museum Nordsjælland.

Tilbage