Begravelsespladsen i Assens

05. august – 11. september 2025

Udstillingsperiode

Vandreudstillingen ‘Evighedens Hus’ havde åbent for besøgende hver dag kl. 10-16 i perioden 05. august til 11. september 2025. Udstillingen stod ud for Assens Toldkammer, Nordre Havnevej 19, 5610 Assens. Begravelsespladsen ligger på Kildebakken, Assens.

Jødisk liv i Assens

Jødisk liv i Assens tog sin begyndelse i 1790, hvor Nathan Epstein første gang nævnes i næringstaksterne, der udgjorde grundlaget for skattebetalingen. Han var flyttet til Assens og ernærerede sig som købmand. Købmændene, Moses Nathan og Aron Larsch, optrådte i de samme lister for årene 1793 og 1795. Ingen af dem blev dog begravet i Assens. I 1815 boede der 54 jøder i Assens, fordelt på 10 familier. Efterhånden forsvandt det jødiske liv fra den gamle købstad og antallet var i 1880 nede på 3 personer.

Den 28. maj 1825 fik den jødiske menighed tilladelse til at oprette en begravelsesplads i Assens. Begravelsespladsen blev placeret på Kildebakken, ved siden af Assistens Kirkegården, eller Assens Gamle Kirkegård som den kendes i dag. Allerede i 1804 havde den jødiske menighed i Assens fået kongelig bevilling til at ”holde synagoge”. I starten blev en synagoge indrettet ved en af menighedens medlemmer og først i 1826 kom der en egentlig synagoge hos købmand Jonas Wulff Seligmann i Østergade 40. Efter Seligmanns død i 1847, flyttede den angiveligt til lokaler i et hus ejet af skipper Rasmus Hansen Thygesen i Ladegårdsgade.

Den første og sidste begravelse

Den første begravelse fandt sted den 26. november 1827. Her begravedes slagter Benjamin Samuel Nayberg, der døde 57 år gammel den 24. november. Den sidste begravelse af en jødisk person, der var født i Assens, var Helene, datter af købmand Isaac Moses Warburg og hustru Betty. Helene døde i Kolding i 1895 69 år gammel, men blev begravet i Assens. Der har været enkelte begravelser siden.

Den 3. juni 1914 blev Josephine Regine Kalmer, der døde i Hellerup, begravet i Assens. Vi kender ikke hendes tilhørsforhold til byen. Dernæst blev yderligere to personer begravet i henholdsvis 1981 og så sent som i 2023. Så det er fortsat en aktiv begravelsesplads.

Assens under krigen

Den 1. oktober 1943 blev dommer Julius J. Moritz (1882-1945) og hans lillesøster Judith (1893-1974) arresteret af tyske SS-soldater i deres hjem på Nørregade 59, og deporteret til Theresienstadt. Judith overlevede krigen, men Julius døde i Theresienstadt den 8. april 1945, og blev begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. De var begge tilflyttere til byen.

22 andre primært unge jøder, der var kommet til landet som landbrugselever og såkaldte Aliya børn på flugt fra nazismens forfølgelse, blev også taget og deporteret til Theresienstadt. Tre vendte efter krigen tilbage til Assens egnen, hvor de bosatte sig.

Den Mosaiske Menigheds Legat

Med den gamle jødiske menigheds nedlæggelse i Assens i 1880, blev der oprettet et legat ved navn Den Mosaiske Menigheds Legat, som skulle sikre vedligeholdelse af begravelsespladsen samt støtte trængende jøder i Assens. Legatet bidrager fortsat til vedligeholdelsen – sammen med bidrag fra Assens Kommune og med tilskud og tilsyn fra Det Jødiske Samfund i Danmark.

Videoen nedenfor er produceret af Museum Vestfyn til udstillingen.