Stemmer i stilheden
MÅLGRUPPE
7.-10 klasse og ungdomsuddannelser
FAG
Historie, samfundsfag
MATERIALE
Animationsfilm og online undervisningsmateriale
Om hjemmesiden og filmen
Stemmer i stilheden er en hjemmeside med undervisningsmateriale, som kan bruges i sammenspil med animationsfilmen af samme navn.
Filmen varer 18 minutter og handler om den dengang 14-årige Bent Melchior og hans families flugt til Sverige i oktober 1943. Sammen med undervisningsmaterialet inviterer filmen til debat, der skal være med til at forhindre, at historien gentager sig.
Filmen og det nye undervisningsmateriale kan skabe og inspirere til debat af de værdier, der kom til udtryk i samtiden og hvorfor det er vigtigt at diskutere dem i dag.
Undervisningsmaterialet er en kombination af selvstændige opgaver, undersøgelser og guidede diskussioner, der opmuntrer eleverne til at reflektere over deres egne erfaringer og til at udforske alternative måder at tænke på.
Samarbejdspartnere
Humanity in Action har produceret filmen, mens det tilhørende undervisningsmateriale er udviklet af Ghetto Fighter House Museum med Dansk Jødisk Museum som historiske konsulenter.
Materialet er udviklet med støtte fra Slots og Kulturstyrelsen, den danske ambassade i Tel Aviv og Udenrigsministeriet. Læs pressemeddelelsen her.

