Dansk jødisk historie på flaske

Philip W. Heyman blev født i 1837. Faren var vekseller Wulff Philip Heyman. Philip gik på Melchiors borgerskole og kom derefter på kontoret i kolonialengrosfirmaet M. C. Levysohn. Efter 1864 opbyggede han en af landets betydeligste forretninger i eksport af smør og flæsk og ejede flere store slagterier. I 1873 grundlagde han sammen med finansmanden C. F. Tietgen og andre investorer Tuborgs Fabrikker.

Navnet Tuborg kommer egentlig af Thuesborg, hvor brygmester Jonas Thue byggede et udskænkningssted, der gav navn til området ved kysten ved Hellerup nord for København. Her lå i forvejen en lille havn, som var praktisk til eksport i 1800-tallet. Området blev opkøbt til industri af et konsortium med Heyman og Tietgen i spidsen.  De udvidede havnen og grundlagde en række fabrikker blandt andet en glasfabrik, der skulle producere flasker, men også gødningsindustri. Tanken var egentlig at eksportere øl og importere gødning.

Der var stor efterspørgsel på bajersk og ikke mindst fabriksfremstillet øl. Eksporten gik dog trægt, så man omlagde til fabriksfremstillet lagerøl på flaske til det danske marked. Efter nogle indledende udfordringer, hvor blandt andet problemer med gæren gjorde øllen sygt, kom der styr på det. Brygger I.C. Jacobsen på Carlsberg hjalp med gæren og Heyman blev direktør i 1880 (i bestyrelsen 1873-75). Derfra voksede virksomheden sig stor både i Danmark og internationalt. Det løb også i familien. Philips bror, erhvervsmanden og borgerrepræsentant i København Isaac W. Heyman, grundlagde i 1853 sammen med deres far, Bryggeriet Svanholm, der i 1891 indgik i De Forenede bryggerier. Da Philip Heyman døde i 1893, drev hans enke Hanne Emilie Heyman familievirksomheden videre, mens bryggeriets direktørpost blev givet til svigersønnen Benny Dessau, der blev ny direktør i 1894. Hanne Emilie var født Adler og kom fra noget fattigere kår, men var tilsyneladende også en driftig forretningskvinde.

Det jødiske liv og religion betød meget for Heyman-familien; ligesom deres danskhed. Philip udtalte engang til et af tidens dagblade, at ”Jeg er jøde og jeg er Dansk, – og jo oftere jeg kan faa Lejlighed til at bekende min Tro og min Nationalitet, desto gladere er jeg!”. Efter sigende var han streng i både hjemmet og over for sine ansatte, men samtidig byggede han arbejderboliger og igangsatte en række sociale projekter og fattighjælp. Måske var det ikke så anderledes fra andre entreprenører og husfædre i samtiden. Hvor det jødiske fyldte meget i hjemmet og privat, var det udadtil ikke noget han skiltede med. På jødiske helligdage tog han stadig en lejet droske til Børsen, for den skulle jo køre alligevel, som han sagde, mens hans egne heste og vogn fik fri. Han standsede dog et stykke fra Børsen for ikke at støde sine trosfæller. Og angiveligt elskede han flæskesteg. Heyman blev både udnævnt til konsul og gjort til Ridder af Dannebrog for sin indsats.

Begge øl er på 33 cl. flasker og kommer fra sortimentet på Ørbæk Bryggeri, som museet tidligere har samarbejdet med.

De er økologiske – og selvfølgelig er de kosher. De kan købes vores museumsbutik til 35 kr. for en flaske og 55 kr. for et par.