Undervisningsforløb i udstillingen. ”Pak din taske skat, vi skal afsted”. I dette undervisningsforløb arbejder vi med de dilemmaer de danske jøder stod overfor i oktober 1943, da de pludselig måtte flygte til Sverige. Vi arbejder også med de dilemmaer, man som dansk jøde stod med som fange i KZ-Theresienstadt.

Emner: Etiske dilemmaer, flugt, forfølgelse, krig, antisemitisme, minoriteter, nødhjælp og medmenneskelighed

Målgruppe: Forløbet er anbefalet til udskoling og gymnasielt niveau.

Tid: Undervisningsforløbene kan bookes til 1 time og til 1,5 time.

Stemmer i stilheden er en hjemmeside med undervisningsmateriale, som kan bruges i sammenspil med animationsfilmen af samme navn. Filmen varer 18 minutter og handler om den dengang 14-årige Bent Melchior og hans families flugt til Sverige i oktober 1943. Sammen med undervisningsmaterialet inviterer filmen til debat, der skal være med til at forhindre, at historien gentager sig. 

Filmen og det nye undervisningsmateriale kan skabe og inspirere til debat af de værdier, der kom til udtryk i samtiden og hvorfor det er vigtigt at diskutere dem i dag.

Humanity in Action har produceret filmen, mens det tilhørende undervisningsmateriale er udviklet af Ghetto Fighter House Museum med Dansk Jødisk Museum som historiske konsulenter. Den danske version af materialet er under udarbejdelse.

Materialet er udviklet med støtte fra Slots og Kulturstyrelsen, den danske ambassade i Tel Aviv og Udenrigsministeriet. Læs mere her.

Emner: Oktober 1943, medborgerskab, flugt, forfølgelse, etik og moral, ansvar

Materiale: Undervisningsmaterialet er en kombination af selvstændige opgaver, undersøgelser og guidede diskussioner, der opmuntrer eleverne til at reflektere over deres egne erfaringer og til at udforske alternative måder at tænke på.

Målgruppe: Målgruppen er udskolingen og gymnasieskolen. Både film og undervisningsmateriale ligger gratis tilgængeligt på hjemmesiden.

Link til hjemmesiden

Debatten om drengeomskæring er noget af det mest dilemmafyldte. Diskussionen dukker op med jævne mellemrum i Danmark, bl.a. da der i 2020 blev rejst et borgerforslag om et forbud mod drengeomskæring. Hver gang debatten blusser op, er det forbundet med voldsomme diskussioner og hårde beskyldninger fra både tilhængere og modstandere af et forbud. Debatten om omskærelse har en lang historik i Danmark og kan blandt andet spores helt tilbage til de første jøders ankomst til Danmark i 1622, hvor kirken eksempelvis brugte omskærelsen som argument for, at jøder ikke skulle have lov til at opholde sig i landet.

Dette undervisningsmateriale dykker ned i dilemmaerne. Målet med materialet er at belyse og udforske nuancerne i den dilemmafyldte – og ofte pola­riserede – debat og at undersøge, hvorvidt der både bag positionerne ’for’ og ’imod’ et forbud gemmer sig en større kompleksitet, end det kan se ud til i debatterne. Materialet lægger ikke op til en bestemt holdning til spørgsmålet, men lægger vægt på nuancerne. Målet er at skabe en samtale på et nuanceret og oplyst grundlag. Bag spørgsmålet om drengeomskæring gemmer sig nemlig komplicerede spørgsmål om forholdet mellem individ, stat, religion, kultur, forældre og børn: Vil et forbud mod drengeomskæring fratage børnene et vigtigt religiøst tilhørsforhold, eller er der tværtimod tale om statens beskyttelse af individet?

Undervisningsmaterialet er udviklet af Foreningen Åndsfrihed og Dansk Jødisk Museum

Målgruppe: Undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne og 10. klasse

Download: Elevmateriale, Lærermateriale, Samtalekort. 

I oktober 1943 måtte 7742 danske jøder flygte til Sverige. Historien om flugten er verdensberømt, men færre kender historien om, hvad der skete med de danske jøder ved hjemkomsten til Danmark i 1945. Ligeledes er det sjældent belyst, hvilke konsekvenser flugt og deportation har haft for de mennesker, der flygtede til Sverige eller blev interneret i en nazistisk koncentrationslejr. Hvordan var det at komme hjem igen? Hvordan genetablerede man sig som jøde i Danmark? Og hvordan har man i eftertiden bearbejdet oplevelserne? For selvom man bed tænderne sammen, selvom det gjaldt om at komme videre, og selvom man fik sin tilværelse op at stå igen, var der mange forhindringer og frem for alt meget at bearbejde. Det er netop hjemkomsten efter befrielsen den 4. maj 1945 og den efterfølgende genetablering, dette forløb handler om.

I dette forløb, der retter sig mod undervisningen i historie og samfundsfag i skolens ældste klasser, vil eleverne blive introduceret til en række af de menneskelige konsekvenser, krig fører med sig, og betydningen af at få hjælp når man er en udsat gruppe. Gennem forløbet åbnes desuden for en diskussion om samfundets ansvar i forhold til individets eget ansvar. Er man reelt fri, når krigen er slut? Materialet retter sig til læreren og indeholder cases og bilag, der kan kopieres eller vises til eleverne via smartboard.

Målgruppe: Udskoling og gymnasielt niveau

Download: Materiale - Hjem